Hvis man holder af hvidvin på Riesling-druen, har man sikkert oplevet, at nogle af vinene har en petroleums-agtig lugt.
Nogle lovpriser denne særlige lugt og mener, at det er et stort plus for vinen, mens andre synes, aromaen er alt andet end attraktiv.
Men uanset, om man kan lide lugten eller ej, er den ikke et tegn på, at vinen er syg.
Petroleum-aromaen er særegen for hvidvine på Riesling-druen, og den stammer fra stoffet 1,1,6-Trimethyl-1,2-dihydronaphtalene – men lad os for nemheds skyld holde os til forkortelsen TDN.

Det starter i vinmarken…

En række universiteter og forskningscentre rundt om i verden har til sammen været i stand til at kortlægge, hvordan og hvornår TDN dannes i vinen, og hvorfor nogle Riesling-vine har højere niveauer af stoffet end andre – og dermed en stærkere petroleum-aroma.
Online-tidsskriftet SevenFifty Daily har bragt en glimrende artikel om den viden, man til dags dato har omkring TDN og druerne.
Forskning har blandt andet vist, at det hele starter i vinmarken. Udviklingen af TDN hænger nøje sammen med nogle andre stoffer, de såkaldte carotenoider. Det er gule og røde farvestoffer i vinstokkene (og i alle andre planter) men også stoffer, der øger klorofylets evne til at absorbere lyset og medvirke til fotosyntesen.
Senere i vækstsæsonen nedbrydes klorofylet i vinstokkene, og carotenoiderne får overtaget, hvilket resulterer i det smukke rødgule efterårsløv.

En række kemiske ændringer

Når så også carotenoiderne nedbrydes, dannes der nogle nye stoffer i Riesling-vinstokkene, som kan føre til dannelsen af TDN.
Altså er petroleum-aromaen afhængig af en række kemiske ændringer i løbet af vækstsæsonen.
Hvis en vinproducent vil forhindre – eller i hvert fald formindske – niveauet af TDN og dermed af petroleum-aromaen, skal det ske i vinmarken. Når først druerne er høstet, er det for sent.
Jo mere sollys, vinstokkene bliver udsat for, desto højere bliver niveauet af carotenoider. Så det gælder om at begrænse lysets påvirkning, hvilket fx kan gøres ved at have tætte vinstok-rækker eller undlade at tynde ud i det grønne løv.

Syren i druerne spiller en rolle

Syren i Riesling-druerne har også noget at sige. Druen er i forvejen kendt for sin friske syre, men jo højere syreniveauet er, desto hurtigere udvikles TDN i vinen.
Hvor højt et niveau af TDN i den færdige vin skal der så til, før petroleum-aromaen giver sig til kende i glasset?
Ifølge universitetet i Geisenheim i Rheingau er 10 til 12 mikrogram pr. liter vin nok. Og kommer niveauet over 50 mikrogram, bliver aromaen alt for voldsom for langt de fleste vindrikkere – også dem, der holder af den særlige aroma.
Udviklingen af TDN fortsætter, når vinen er tappet på flaske, og ældre Riesling-vine har derfor ofte en mere markant petroleum-aroma end de unge vine.

Mindst petroleum under korkprop

Lukningen af flaskerne har også betydning. TDN har vandfobi, hvilket betyder, at stoffet hader at opholde sig i vand og andre væsker. Det vil derfor søge opad – væk fra vinen – og hvis flasken er lukket med en korkprop, vil proppen absorbere en stor mængde af stoffet. 
Skruelåg har ikke samme absorberende evne, og TDN vil derfor forblive og udvikle sig i vinen.
Et hold forskere har undersøgt 15 år gamle Riesling-vine fra samme årgang og samme vinhus, som befandt sig i flasker, der var lukket med henholdsvis korkprop og skruelåg. Mens vinen i førstnævnte flasker indeholdt 50 mikrogram TDN, var niveauet helt oppe på 200 mikrogram i flaskerne med skruelåg.