Nyheder

Faustinos flotte nye vinhus

Det har taget seks år og kostet 112 mio. kr. at opføre Faustinos nye vinhus...

annonce

Faustinos flotte nye vinhus

Del artiklen

Det er seks år siden, det berømte spanske vinhus Faustino tog første spadestik til et nyt vinhus i Oyón i Rioja Alavesa – samme sted, hvor det har ligget siden sin grundlæggelse i 1861.
Nu er vinhuset, der eksporterer vin til hele 140 lande, omsider færdigt, og det er det ligeledes berømte britiske arkitektfirma, Foster and Partners, der har tegnet den nye bygning. Og den er flot med sin store bærende trækonstruktion fremstillet hovedsageligt af lokalt lærketræ.
Vinhuset, der har kostet 15 millioner euro (cirka 112 mio. kr.), er også bæredygtigt fra a til z. Store solcellepaneler på taget sørger for energien – og så meget af den, at hele 70% kan distribueres ud i lokalområdet.
Hos det familieejede vinhus håber man, at det nye store vinhus, der ud over et vineri også omfatter smagerum, besøgscenter m.m., vil tiltrække turister fra ind- og udland til gavn for lokalsamfundet i Oyón.
Ved at klikke her kan man se flere billeder fra vinhuset.

Seneste nyheder

Når vinen lugter af askebæger

Når først de verserende ildebrande i Sydeuropa er slukket, står nogle vinproducenter med et nyt problem: Druer, der måske er røgskadede. Læs, hvordan man opdager og takler problemet...

Pluk så mange kirsebær, du vil

Nu lyder startskuddet snart til "Pluk-Gratis" hos Frederiksdal Kirsebær. I anden halvdel af august kan du komme forbi og fylde en spand eller pose med det dejlige danske sur-kirsebær...

annonce