annonce
De mest populære vinlande og vine hos danskerne
- 22 august, 2026
- AfMariette Tiedemann
- Se alleNyheder

Det er helt sikkert år efter år. Italiensk vin ligger på en førsteplads, når det gælder de vine, der importeres til Danmark.
Frankrig har hidtil indtaget andenpladsen, men for første gang nogensinde har importen af australsk vin i 2025 overhalet fransk vin, som dermed er skubbet ned på en tredjeplads. Det fremgår af nye tal fra brancheorganisationen for vin og spiritus, VSOD.
Italiensk vin tegner sig således for 23,5% af det danske vinmarked, mens de australske vinflasker udgør 16% og de franske 15,5%.
Spansk og amerikansk vin udgør henholdsvis 8,6% og 8,2% af markedet og ligger dermed på en fjerde- og femteplads.
Importen af vin fra USA faldt dog med hele 22% sidste år, ligesom vi også importerede cirka 20% færre flasker vin fra både Spanien og Sydafrika.
Til gengæld gik det helt forrygende med eksporten af vin fra Chile til Danmark. Her var der en fremgang på 45%.
Prosecco fra Italien og Rhône fra Frankrig
Og hvad er det så for vine, der er mest populære fra top-fem landene? Når det drejer sig om italiensk vin, ligger Prosecco, Amarone, Ripasso og Primitivo i spidsen. Fra Australien er det især rødvine på Shiraz, der topper hos de danske forbrugere.
Fransk vin brillerer med vine fra Champagne, Bordeaux og Rhône, mens det er vine fra Rioja og Ribera del Duero – samt den mousserende Cava – der fylder mest i indkøbskurvene, når vinen skal være spansk.
Fra USA er det ikke mindst rødvine på Zinfandel, der er populære.
Man kan læse mere i VSOD’s importstatistik for 2025.
annonce







