annonce

Anne-Mette Storm (f. 1973) har været interesseret i vinens verden lige fra barnsben, hvor hun fik lov at smage vin derhjemme. Det lå dog ikke i kortene, at hun en dag skulle være fuldtidsbeskæftiget inden for branchen.
Anne-Mette er oprindeligt laboratorieuddannet fraNovo Nordisk, hvor et samarbejde med Carlsbergslaboratorier gav hende uvurderlig indsigt i gæringsprocesser og -teknikker, som skulle vise sig, at hun har glæde af den dag i dag, når hun rejser rundt og besøger vinhuse og vælger vine.
Efter endt karriere i laboratoriet, grundet allergi, fik hun i år 2000 job som sælger af laboratorieudstyrfor en større europæisk virksomhed. Med denne salgserfaring i bagagen, tog hun seks år senere springet til vinkonsulent for Vinhuset Ferd. Pieroth, hvor hun primært forestod salg til erhvervskunder på Midtsjælland.
Anne-Mette og hendes mand har i flere år haft en dejlig lejlighed i Bulgarien i det skønne skiområde Pamporovo beliggende i Rhodope-bjergene, som grænser op til Grækenland. Her har de tabt deres hjerter til landet, naturen, kulturen, gæstfriheden, maden og ikke mindst vinene!
Ked af ikke at kunne købe bulgarske vine herhjemme, tog Anne-Mette Storm endnu et springi 2018, idet hun startede AM Vinimport – et firma, der udelukkende har fokus på Bulgariens noget underkendte kvalitetsvine. Vinene bliver nøje udvalgt på de årlige indkøbsture, og bliver sendtdirekte, uden forhandlerled, fra lageret i Tappernøje til både private og erhvervskunder.
I 2021 startes et spirende samarbejde med Bulgarian Wine, der også er specialiseret i bulgarske vine som udbydes on-line – dette samarbejde udvikler sig til, at AM Vinimport pr. 1. februar 2022 køber og overtager Bulgarian Wine. I 2026 gentager historien sig med Absalon Vine, som ønsker at afhænde deres virksomhed og lager. AM Vinimport har derfor købt og overtaget lageret herfra i primo 2026.
AM Vinimports webshop er selvfølgelig døgnåben, men mange vælger også at skrive eller ringe direkte for både bestillinger og spørgsmål. Mange spørgsmål har igennem tiden drejet sig om Bulgarien som destination, og især vindestination – Anne-Mette hjælper gerne med planlægning og bookinger, hvis man selv tager af sted, men i 2026 har dette også udviklet sig til, at AM Vinimport tog på den første guidede gruppetur rundt til flere vinhuse i maj måned, og allerede er booket ind i 2027.
Fritiden bliver brugt på hus og have, samt i køkkenet, hvor menuen ofte er bulgarsk inspireret og selvfølgelig ledsaget af et glas bulgarsk vin!
Adresse: AM Vinimport, Størlingevej 9, 4733 Tappernøje, tlf.: 21 140 840, e-mail: ams@amvinimport.dk, www.amvinimport.dk.
Kort om personen
Navn:
Anne-Mette Storm
Profession:
Vinimportør
Lokation:
Danmark







