annonce
Hvilken blå drue er størst i Østrig?
Ugens gode spørgsmål.
- 23. november 2024
- Se alleBrevkasse
Signe K. vil gerne vide, hvilken rødvinsdrue, der er den største i Østrig.
– Man hører altid om, at Grüner Veltliner er den største grønne drue, men kun meget lidt om de blå druer, skriver hun.
Det er korrekt, at Grüner Veltliner er den mest dyrkede grønne drue. Den dækker 29% af alle Østrigs marker med grønne druer, og ingen anden drue kommer op på siden af den.
Kun omkring en tredjedel af vinmarksarealet i Østrig er tilplantet med rødvinsdruer, og den mest udbredte af disse druer er Zweigelt – eller Blauer Zweigelt. Druen dækker 14% af alle marker med blå druer.
Zweigelt blev skabt i 1920’erne af professor Fritz Zweigelt som en krydsning mellem Blaufränkisch og St. Laurent. Det var dog først efter anden verdenskrig, at den begyndte at få succes, da den berømte vinpionér Lenz Moser plantede den i stor stil og anbefalede den.
Druen kan lægge most både til enkle, let drikkelige rødvine og til store fadlagrede vine.
Har du også et spørgsmål?
Send det til: brevkasse@vinavisen.dk