annonce
Dansk vin er gået fra kun at være kendt i Danmark til at vinde anerkendelse ude i den store verden. Det har vi tidligere nævnt eksempler på – og her kommer endnu et.
Det europæiske erhvervsmagasin EU Business News uddeler hvert priser til de bedste virksomheder inden for forskellige felter rundt om i Europa.
Når det gælder prisen for bedste skandinaviske virksomheder, er en lang række danske, svenske og norske firmaer blevet hædret – heriblandt et dansk vinhus, der er blevet kåret som ”Best Luxury Estate Winery 2024 – Denmark”
Det er Skærsøgaard Vin, der kan glæde sig over udnævnelsen, og begrundelsen for kåringen fra magasinets side, bringer vi nedenfor (oversat fra engelsk).
Læs begrundelsen
”Efter ikke kun at have gjort dansk vinfremstilling mulig, men også ført den til topkvalitet og bæredygtighed, ser fremtiden lys ud for Skærsøgaard Vin og dets lille, men utroligt succesfulde team. For at producere ”cool wines” i denne vores opvarmende verden anerkender vi Skærsøgaard Vin som Bedste Luksus Vingård 2024 – Danmark. På baggrund af det opfordrer vi enhver af vores vinelskende læsere til at prøve vine fra denne region for at se præcis, hvad der gør dem, og denne vingård i særdeleshed, så specielle.”
Vi siger tillykke til Skærsøgaard Vin og dens ejer, Sven Moesgaard!
Man kan læse magasinets ledsagende artikel, der også omhandler dansk vin som helhed, ved at klikke her.
Seneste nyheder
annonce