annonce
Stadig flere høster druerne om natten
- 19 september, 2026
- AfMariette Tiedemann
- Se alleNyheder
Del artiklen
Med pandelamper gik høstarbejderne i gang med årets druehøst. Foto: Herdade das Servas.

Det er langt det mest almindelige i Sydeuropa at høste druerne om dagen. Men på grund af klimaændringerne og de deraf stigende temperaturer vælger stadig flere vinproducenter at lade høsten bringe i hus midt om natten.
En af dem er Herdade das Servas i Alentejo i det sydlige Portugal. Da dagtemperaturerne omkring høsttidspunktet nåede op på 40 grader, valgte man at lade høsten foregå i de lidt køligere nattetimer. Her kunne man dog stadig nå op på omkring de 27 grader.
Udstyret med pandelamper gik Herdade das Servas’s 20 mand store team af høstarbejdere i gang med at høste druerne.
Køligere druer
En væsentlig årsag til at lægge om til natlig høst af druerne er høstarbejdernes velbefindende. Og endnu en gevinst er, at druerne er køligere, når de når vineriet, hvilket betyder, at de ikke begynder at gære for tidligt.
Også i Spanien og Frankrig breder nat-høstning sig i flere vindistrikter.
Hvem ved – et stykke ud i fremtiden vil det måske være et særsyn at se høstarbejdere i de sydeuropæiske vinmarker i dagtimerne.
Antinori udsat for tyveri af 30.000 flasker vin
10.oktober 2026
Så er druerne høstet i Pompeji
10.oktober 2026
Fra vin til latex
10.oktober 2026
Bourgogne ramt af svigtende rødvins-forbrug
10.oktober 2026
ProWein udvider arealet for alkoholfri produkter
10.oktober 2026
Vi mindes grundlæggeren af Holte Vinlager
10.oktober 2026
Alt godt fra havet
10.oktober 2026
Lidt af et luksusproblem
10.oktober 2026
Vin blandet på flyturen
03.oktober 2026
Unik bog om vin og gastronomi
03.oktober 2026
annonce









