Nyheder

90% mindre vinmarksareal

Den globale opvarmning kan resultere i, at 90% af Spaniens vinmarksareal ved kysterne og i lavlandet forsvinder!

90% mindre vinmarksareal

Del artiklen

Som i mange andre af verdens vinlande har Spanien problemer med klimaændringerne. Vinproducenterne er begyndt at anlægge vinmarker stadig højere oppe og at indføre nye beskæringsteknikker. Og så er der druerne, hvor man også eksperimenterer på livet løs for at finde nye og gamle lokale druer, der bedre kan klare den globale opvarmning.
En nylig undersøgelse tegner ifølge Decanter et dysters billede, hvor omkring 90% af de traditionelle vindistrikter i kystområderne og i lavlandet i Spanien er i risiko for at forsvinde i slutningen af dette århundrede på grund af langvarig tørke og stadig hyppigere hedebølger.

Benedicto og Moribal

Spaniens store rødvinsdrue, Tempranillo, der breder sig over 200.000 hektar spansk jord, lider allerede. Flere år i træk har landet været ramt af hedebølger og tørke, og høsten af druen falder stadig tidligere. Fremtiden kan byde på et problem for druen i form af manglende syreindhold og dermed manglende balance i vinene.
Men her er der hjælp på vej fra IVICAM, et vin-forskningsinstitut i Castilla-La Mancha. Forskerne satte sig for at finde frem til druer, der kan veje op for fremtidens problemer med netop Tempranillo – enten via tilsætning i vinene eller måske som erstatnings-druer.
Og redningen lader til at være Benedicto og Moribel, der har nogenlunde samme aromatiske profil som Tempranillo. Førstnævnte drue er den ene af forældrene til Tempranillo, mens Moribel er et afkom.

Smagte bedre…

Selv om de tre druer således har et tæt slægtskab, har de to ret ukendte druer vist sig at have nogle andre – og meget fordelagtige – egenskaber. Både Benedicto og Moribel klarer både tørke og hede bedre end Tempranillo. Og Benedicto klarede sig ifølge forskerne også bedre i nogle af kvalitetsanalyserne. Moribel derimod har et højere syreindhold en Tempranillo og kan derfor komme til at spille en vigtig rolle i fremtidens blandings-rødvine.
Det bedste af det hele var dog den blindsmagning af vine på hver af druerne, som forskerne arrangerede for et større smagepanel. Her foretrak rigtig mange deltagere rødvinene på enten Benedicto eller Moribel frem for dem på Tempranillo.

Seneste artikler

Vin blandet på flyturen

Smagsevnen reduceres, når man befinder sig i en flykabine højt hævet over jorden. Det har et californisk vinhus og et flyselskab forsøgt at tage højde for...

Unik bog om vin og gastronomi

Med afsæt i et fantastisk historisk bibliotek er der nu skabt en helt unik bog om vinens og gastronomiens verden...

Verdens dyreste vine i 2026

Hvis man skulle købe en flaske af verdens dyreste vin, skulle man lægge i omegnen af 410.000 kr. på bordet. Se topti listen over de dyreste vine her og nu...