Nyheder

Ingen ildfluer, ingen sake!

Hvis ildfluerne ikke viser sig over Miyagawa-floden, bliver saken ikke fremstillet...

annonce

Ingen ildfluer, ingen sake!

Del artiklen

I Bordeauxs søde vinappellation, Sauternes, venter man hvert år på, at Botrytis Cinerea, en svampevækst, der medfører den ædle råddenskab, skal indfinde sig. Den giver nemlig vinen dens helt særlige karakter.
På samme måde venter man hos det japanske sakebryggeri Motosaka hvert år på, at ildfluerne skal dukke op. Hvis de bliver væk – og det gør de nogle år – fremstiller man ikke saken Kataru Hotaru. Ildfluer kan kun trives, hvor der er absolut rent vand – og rent vand er også afgørende, når man skal fremstille sake. Og jo renere, desto bedre, mener man hos Motosaka.

Kun 2500 flasker

Hos Motosaka får man det rene vand til brygningen af saken fra Miyagawa-floden. Men for at være helt sikker på, at vandet er af absolut top-kvalitet, venter man således på ildfluernes ankomst.
Sidste sommer dukkede de op, hvilket betød grønt lys for fremstillingen af Kataru Hotaru, der nu er kommet på markedet i Japan.
En flaske af denne meget rene sake, hvoraf der kun er fremstillet 2500 flasker, koster 4800 Yen (cirka 200 kr.). En del af overskuddet fra salget går til bevaring af den smukke natur rundt om Miyagawa-floden.

Seneste nyheder

Vin blandet på flyturen

Smagsevnen reduceres, når man befinder sig i en flykabine højt hævet over jorden. Det har et californisk vinhus og et flyselskab forsøgt at tage højde for...

Unik bog om vin og gastronomi

Med afsæt i et fantastisk historisk bibliotek er der nu skabt en helt unik bog om vinens og gastronomiens verden...

Verdens dyreste vine i 2026

Hvis man skulle købe en flaske af verdens dyreste vin, skulle man lægge i omegnen af 410.000 kr. på bordet. Se topti listen over de dyreste vine her og nu...

annonce