annonce
Nu, hvor EM i fodbold og Tour de France løber over skærmen, kan der jo godt blive drukket lidt rigelig god vin m.m., når sejre og fiaskoer skal skylles ned. Ikke at vi tror, at VinAvisens læsere, drikker sig fulde. Men skulle det ske, at man vågner med lidt halv-tømmermænd, så har oldtidens egyptere og romere mange gode råd til, hvordan men bliver de ubehagelige mænd kvit.
Nogle egyptiske gravmalerier viser festlige scener, hvor der drikkes masser af vin, så her var der sikkert ofte brug for et godt råd dagen derpå. Og et sådant råd fik egypterne blandt andet fra det såkaldte Oxyrhynchus Papyrus – i alt 500.000 medicinske dokumenter på græsk, egyptisk og romersk, der blev udgravet i 1896 nær den egyptiske by Oxyrhynchus.
Gnid levende snegle mod panden
Lige siden da har forskerne været i gang med at oversætte og analysere teksterne, og i en af dem fortælles om et middel mod “fuldemands-hovedpine”, som der står. Der opfordres til, at man laver en halskæde af laurbær fra Alexandria og hænger den om halsen. Det skulle kunne gøre underværker.
Også romerne gik til den ved de mange drikkegilder – de såkaldte bakkanaler. Mod eftervirkningerne anbefalede den romerske historiker Plinius den Ældre en blanding af to ugleæg, ugleøjne og fårelunger, mens landsmanden og politikeren Cato mente, at der skulle en skålfuld stuvet kål med rå mandler til for at blive tømmermændene kvit. Endnu et romersk råd gik ud på at gnide levende snegle på panden.
I dag er de mange dokumenter, der udgør Oxyrhynchus Papyrus, fordelt på museer og universiteter rundt om i verden. En betydelig del af dem findes dog på Ashmolean Museum ved Oxford University.
Seneste nyheder
annonce