annonce
Når man er på restaurant og har fundet frem til, hvad man vil spise, gælder det vinkortet. Og mon ikke nogen af VinAvisens læsere kender det. Man slår først en indvendig kolbøtte for dernæst at lade øjnene glide ned over listen i håb om at finde en enkelt vin til en bare nogenlunde menneskevenlig pris – hvilket kan være rigtig svært. Måske er man heldig at finde en flaske til 300 kr…
Det er en kendt sag, at prisen for en flaske vin i en restaurant typisk er ganget med 3, 4 eller endog næsten 5.
Et eksempel er en flaske Pinot Grigio fra Puglia, som kan købes i online-handel for 85 kr. Den selv samme hvidvin er listet i en restaurant i Gilleleje til 395 kr. flasken – og 85 kr. for et glas!
Hvad mener du?
Som gæst kan det virke absolut absurd, at restauranterne skal have så stor en avance på vin. Fra restauratørernes side lyder det, at den indtægt, de har på maden, ofte kun lige dækker råvareomkostningerne. For at kunne betale driftsomkostninger, lønninger, husleje osv. er de derfor nødt til at få de ekstra penge ind på vinsalget.
Hvad mener VinAvisens læsere? Er det ok og forståeligt med de høje vinpriser i restauranterne, eller er det for galt, at man skal betale så meget for en flaske vin? Og er der noget andet, restauratørerne kan eller burde gøre for at få penge nok til at dække diverse udgifter?
Du er velkommen til at komme med input til debatten i kommentarfeltet nedenfor.
annonce
Det er almen viden, at der, hvor pengene skal hjem er gennem drikkevarene. Maden tjener man ikke meget på. Jeg har ikke råd til at gå på restaurant så tit. Så jeg sparer op, og går så i byen for at få oplevelsen. Hvis man synes, at priserne er for høje, så kan man bare lave det der hjemme.
Jeg giver ikke drikkepenge på de drikkevarer der står på regningen. Det kræver ikke meget at servere en flaske vin. Angående vinpriser vil jeg ikke give mere end højst 400 kroner, velvidende, at den koster mellem 70 80 kroner i indkøb. Så hellere en fl god øl til maden 😄
Restauranter skal naturligvis selv have lov at prissætte. Men jeg holder mig personligt til de lidt mere beskedne flasker, netop for, at budgettet ikke render løbsk. Det betyder også, at jeg ofte vælger øl eller vand i stedet. Især hvis vi snakker en frokost eller noget mere bistro-agtigt.
Mit største problem med de høje priser på vin er, at i modsætning til maden, så er der meget lidt arbejde med vinen. “Forædlingen” og efterfølgende anretning af råvare til mad er svært og tager tid. At trække proppen op på en flaske og skænke op, kan en abe gøre, og risikoen er minimal, da vin kan holde i årevis, hvorimod det der lammekød skal over disken inden midnat.
Jeg bliver mest irriteret over at skal betale for vand når jeg køber vin, herunder især postevand.
Jeg dropper altid drikkepenge når der tages penge for vand til vinen.
Restauranter er ikke NGO’er; de skal selvfølgelig tjene penge. Min personlige grænse går ved faktor 3, hvilket svarer til deres typiske avance på råvarer. Faktor 4 kan gå an, hvis menuen er outstanding, men ved faktor 5 står jeg af. Jeg tjekker i øvrigt altid vinkortet, før jeg bestiller bord.
Jeg tjekker altid vinkortet – og hvis avancerne er urimelige, så bliver jeg væk – eller nøjes med et enkelt glas vin. Eller vand. I København er der heldigvis kommet en del steder med humane vinpriser – der ligger jeg mine penge. Faktor 3 og højere er urimeligt. Vi skal ned under 2x førend jeg finder det attraktivt.
Priserne er for høje og har været det i mange år. Vi spiser ikke ude så tit som vi ønsker på grund af det. Der findes dog steder med OK priser, det undlader jeg ikke at gøre opmærksom på når jeg anmelder på tripadvisor.
Nu om dage findes der løsninger på at lukke åbne flasker så de kan holde sig i lang tid. Så det er ikke et argument for høje glaspriser. Jeg læser altid stedets vinkort inden besøget, hvis ingen kort eller priser, bliver jeg væk. Når/hvis man bruger gangeprincippet tvinger man folk til at vælge de billige vine, desværre.
Jeg går sjældent på restaurant af samme grund, og det er en misforståelse, at vinen skal bære et måltid hjem økonomisk. Man står og gør sig umage i køkkenet, og så “tvinger” man kunderne til at købe en vin som slet ikke passer til menuen. Samlet set en dårlig oplevelse. Jeg kender flere restauranter som er gået væk fra procentregningen (x med 3,4 eller 5)og i stedet besluttet sig for at tjene et fast beløb på en flaske vin. På en god restaurant i Vestjylland kan jeg købe vine hvor der er lagt 250 kr. på prisen fra indkøbsprisen – uanset hvilken vin du vælger. Her sælger de masser af vin, og kunder kører ligefrem efter stedet fordi de har gode vine til fornuftige priser.
Jeg synes det er en forfærdelig skam at restauranterne tvinger os til at drikke billig og dårlig vin til den mad de har gjort sig så meget umage med at lave. Men det er tilsyneladende nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen – de færreste restauranter er en decideret guldrandet investering.
På den anden side matcher det meget godt med ånden i vores progressive skattesystem (bortset fra at dette er frivilligt): Alle skal have råd til at spise. Hvis du er et af de rige svin der sætter pris på et god flaske Cabernet fra Californien til din bøf, så må du til læderet…
Det er jo oplagt, at restauranterne burde hente sin indtjening på anden vis. I alle de lande jeg har spist, har restaurationspriserne for vin været i niveauet 15-25% ekstra, sjældent højere. En tilpasning ville formentlig betyde, at kunderne købte bedre kvalitetsvin, frem for at falde for tricket med at købe den næstbilligste, lige under “husets”, som ofte er den vin med størst margin.
Presset på restauranterne kommer nok primært fra uhørt høje huslejer og masser af dyre ombygninger
Ja, selvfølgelig skal restauranterne tjene på vinen. Hvis de endda forstår at finde nogle spændende vine, som man ikke ville have fundet selv, er det pengene værd.
Hvad med at bruge et fast beløb i stedet for at gange med 3 eller 4.
En god vin med f.eks. + 200,-kr. ville flytte salget op på bedre vine.
Ja, jeg synes at det er helt i orden.
Det vigtigste er jo at få gæster i restauranten, så er det jo frivilligt hvad man vil drikke til maden. Det har jo altid været sådan, der var drikkevarerne man tjente pengene på.
Prisen på vin skal være lavere.Til gengæld kan madens pris sættes op.
Enig. Prisen skal afspejle det, man køber. Er maden “for billig”, skal prisen op på den og prisen på vin ned. Systemer som Coravin, der presser argon ned i flasken i takt med at vinen kommer ud, så den holder meget længe, kan enhver restaurant bruge til glasvis vinsalg, ligesom deciderede vinbarer gør.
85 kroner for et glas, vil jeg sige er OK.
Restauranten skal måske åbne en flaske, og der vil ikke blive solgt mere af flasken inden vinen er for gammel.
395 kroner for en flaske, der i indkøb koster 85 kroner, mener jeg er lige i overkanten.
Indkøbsprisen er nok billigere når det er en restaurant der køber den.
Mit forslag er at indkøbsprisen ganges med 4, så 340 kroner mener jeg er rimeligt.
Vine der sælges glasvis bliver i reglen solgt længe inden den er for gammel.
Selv i restaurations verden er der priskonkurrence hinanden i mellem og derfor er det helt op til enhver gæst at beslutte sig for om pris og kvalitet hænger sammen. Gæsten har et valg og jeg tror ikke at restaurations verden er anderledes end andre brancher. Er den stor prisforskel i orden, ja det er den.
De burde skamme sig total optrækkeri usmageligt at gange en pris op med 4 til 5 gange der er nok en grund til man næsten aldrig køber en flaske vin til disse priser de burde gøre som nede sydpå de ganger op med 1til 2 så har man da råd til en ordentlig flaske vin