Nyheder

Mindste høst i 50 år!

Druehøsten årgang 2024 i Tyskland hører til blandt de mindre - Mosel er en af de regioner, hvor høsten er markant mindre...

annonce

Mindste høst i 50 år!

Del artiklen

Årets tyske vinhøst er næsten 5% mindre end i 2023. Og når det gælder Mosel, er der kun høstet 510.000 hektoliter druer, hvilket ifølge vinregionens producentforening gør årgang 2024 til den mindste i de sidste 50 år. Høsten er også hele 30% mindre end gennemsnittet for de sidste 10 år.
Det er især hård frost i april, der så markant har reduceret mængden af druer i Mosel – og frem for alt i vinområdet Trier og langs floderne Saar og Ruwer.

94% grønne druer


Der fremstilles stort set kun hvidvin i Mosel, og høsten af grønne druer udgjorde i år 94% af den samlede høstmængde. Hele 62% var Riesling-druer – regionen er som bekendt berømt for sine Riesling-vine.
Det var kun halvdelen af den i forvejen lille mængde rødvins-druer, der overlevede forårsfrosten.
Et lyspunkt er eksporten af Mosel-vin. I første halvdel af 2024 blev der ganske vist eksporteret 1% mindre vin til regionens i alt 100 aftagerlande end i samme periode i 2023. Til gengæld steg værdien af eksporten med 3%.
Mosels vigtigste eksportlande er USA, Kina og Storbritannien.

annonce