Nyheder

Lån nogle vinstokke hos Nordlund

Nu kan man gratis låne nogle vinstokke hos Nordlund Vingård...

annonce

Lån nogle vinstokke hos Nordlund

Del artiklen

Hvis man har lyst til at forsøge sig som vinbonde, har man chancen nu hos Nordlund Vingård. Her kan man gratis låne et par rækker med vinstokke med fx rødvinsdruen Rondo eller hvidvinsdruen Solaris.
Som vi nævnte i sidste uge, så lukker Nordlund Vingård, og den sidste vin fra vinstokkene i vingårdens regi bliver årgang 2024. Men vinstokkene står der jo stadig, og det gratis tilbud gælder fra nu af. Dog skal man være indstillet på, at man selv skal vinterbeskære vinstokkene, udføre vinmarksarbejdet i det kommende år, og også selv sørge for at fremstille vinen – fx i egen garage.
Interesserede kan henvende sig til Nordlund på Info@vincenter.dk.

En tæt og leret jord

Årsagen til, at Nordlund Vingård lukker, var ifølge et opslag på Facebook ”udfordringer med klimaet og jordbundsforholdene”. Det måtte vi lige høre lidt mere om, så vi fik en snak med ejeren, Torben Andreasen:
– Man kan sagtens stadig fremstillet god vin på druerne fra vinmarkerne. Men vi har en meget leret og tung jord her, og den er blevet stadig mere tæt og leret med de senere års stigende nedbørsmængde, lyder det fra Torben Andreasen. – Vi har prøvet at dræne vinmarkerne, men det lykkedes ikke.
– Nedbøren har også forårsaget gentagne angreb af meldug og stængelsyge, og i 2023 var antallet af fremstillede flasker under 1000. For 10 år siden lavede vi 10.000 flasker årligt.
– Jeg har postet rigtig mange penge i Nordlund – vi bruger omkring 200.000 til 300.000 kr. årligt på alt muligt. Desuden er jeg nu 66 år, og jeg har ingen arvtagere til vingården. Så alt i alt er det tid nu til at lukke den.
– Men det er da vemodigt – den har jo været min hobby i de sidste 25 år.

annonce