annonce
Der står ofte på for- eller bagetiketten, at en vin er fremstillet på druer fra “old vines” eller “old vineyards” (gamle vinstokke eller vinmarker). Men hvornår, en vinstok er gammel, har hidtil været op til de enkelte vinhuse at definere. Der har ikke været nogle klare regler.
Nu er OIV (International Organisation of Vine and Wine) kommet med en definition, der er som følger:
En gammel vinstok skal officielt kunne dokumenteres at være mindst 35 år, og en gammel vinmark er en sammenhængende, lovligt defineret vinmark, hvor mindst 85% af vinstokkene er 35 år gamle eller ældre.
En vigtig definition
Definitionen tager udgangspunkt i forskningsresultater fra Old Vine Conference og The Old Vine Project samt et par andre organisationer, der kæmper for gamle vinstokkes bevarelse.
EU er forpligtet til at følge de anbefalinger, OIV kommer med, når de finder frem til nye regler for den europæiske vinverden. Så definitionen kan også meget vel få betydning, når det gælder fremtidige projekter for nedlæggelse af vinmarksarealer – som fx det projekt, der her og nu er i gang i Bordeaux. Nu har man en definition og kan dermed bedre beskytte de gamle vinstokke
annonce