Der var engang, hvor nytåret herhjemme blev skålet ind i portvin, sherry, madeira, mjød, punch eller endog et glas whisky. Men i 1800-tallets slutning blev champagne favoritten, og sådan har det været lige siden. 
Nedenfor finder man anmeldelserne af en lang række champagner, som vi har givet tre til fem stjerner. Som noget nyt har vi indført betegnelsen “Bedst i Test”, der har fået sit eget logo (ses ved de anmeldte vine). Denne særlige anerkendelse har vi givet til de champagner, som vi fandt gav os en ekstra stor vinøs oplevelse. Der er ingen faste rammer for udnævnelsen. Men det skal være en vin, som smagepanelet finder på den ene eller anden måde har en særlig wow-effekt. Forholdet mellem kvalitet og pris spiller – ligesom ved alle de andre anmeldelser – også her en rolle.
Vi har smagt og anmeldt såvel knastørre, som halvtørre og halvsøde champagner. Graden af sødme eller tørhed er afhængig af, hvor meget der tilsættes af den såkaldte liqueur de dosage under champagnefremstillingen.
Liqueur de dosage består af sukker med vin og druemost, og den eneste champagne, der ikke får tilsat dosage, er Brut Nature (naturligt tør).  

Fra knastør til supersød

Vi har tidligere nævnt de forskellige betegnelser for tørre og søde champagner, som fremgår af flaskernes for- eller bagetiket. Men lad os bare for god ordens skyld gentage dem:
* Brut Nature, knastør (0-3 g sukker pr. liter)
* Ekstra Brut, meget tør (0-6 g sukker pr. liter)
* Brut, tør (op til 12 g sukker pr. liter)
* Extra Sec, tør (12-17 g sukker pr. liter)
* Sec, halvtør (17-32 g sukker pr. liter)
* Demi Sec, halvsød (32-50 g sukker pr. liter)
* Doux, meget sød (over 50 g sukker pr. liter)
Hovedparten af de champagner, vi har anmeldt, er Brut, men der er også både Brut Nature og Demi Sec.

Gode boble-tip

De fleste, der skænker champagne i glassene nytårsaften eller ved andre lejligheder ser helst, at boblerne er talrige og varer ved rigtig længe – hvilket har en del at gøre med, hvordan man skænker vinen. 
Boblerne opstår ved små ujævnheder i glassets overflade, hvor kuldioxiden, der er opløst i vinen, opfanges i vibrerende lommer. Umiddelbart efter, at champagnen er skænket op, findes boblerne som par. Siden hen samler de sig i grupper à tre, og til sidst findes de enkeltvis. Og det er i høj grad boblerne, der formidler aromaen og smagen af vinen.
Det er en professor ved Université de Reims, Gérard Liger-Belair, har fundet frem til, at måden, man skænker champagnen på, har stor betydning for antallet af bobler.
Sammen med sit hold af forskere undersøgte han tabet af kuldioxid i champagne under to forskellige skænkemetoder. Ved den første blev den mousserende vin hældt direkte ned i midten af glasset, mens man ved den anden tippede glasset og lod vinen glide ned ad indersiden.
Ved sidstnævnte metode bevaredes op til dobbelt så megen kuldioxid, som ved den første skænkemåde.

Viskestykket giver masser af bobler

Forskerne beviste også, at den temperatur, champagnen serveres ved, har betydning for antallet af bobler. Hvis man skænker boblevinen i glasset ved cirka 4 grader, taber vinen mindre kuldioxid end ved en højere temperatur.
Og nu vi er ved det med boblerne, så er sulforester en ren bobledræber. Et champagneglas bør – ligesom vinglas – aldrig udsættes for sulfo. I en almindelig husholdning ender glassene dog ofte i vaskebaljen sammen med resten af servicet. Men så gælder det om at tørre glassene godt af bagefter med et viskestykke – hvilket ligefrem er befordrende for dannelsen af bobler, når glasset igen tages i brug.
De små støvpartikler og rester af cellulosefibre fra viskestykket virker nemlig som boblekanoner. Fibrene er små rør, der kan fange en lille gaslomme, når vinen hældes i glasset. De små gaslommer suger den opløste kuldioxid til sig og blæser den ud i form af bobler.
Jo flere cellulosefibre, der sidder på glasvæggen, desto mere gavmild er dannelsen af boblerne.

Bevar resten i flasken

Hvis der skulle være champagne tilovers i flasken, når nytåret er skålet ind, så sæt flasken på køl uden prop, sølvpapir eller andet over åbningen. Med mindre, der er meget lidt tilbage i flasken, vil boblerne som regel kunne holde i flere dage.
Og glem alt om, at en teske i flaskehalsen skulle kunne give boblerne en længere levetid. Det er ren overtro, hvilket et amerikansk forsøg fra Stanford University engang har bevist.
Forsøget omfattede et smagepanel på otte personer og ti flasker af den samme champagne. 
Flaskerne blev parvis udsat for en lidt forskellig behandling – dog blev alle opbevaret i køleskabet efter åbning. 
Et par var blevet åbnet lige før smagningen. Et andet var blevet åbnet 26 timer tidligere og efterladt uden prop eller anden tildækning. Det tredje par blev ligeledes åbnet 26 timer før og efterladt med en sølvske i flaskehalsen – mens det fjerde blev forsynet med en ske af rustfrit stål. Og så var der de sidste to flasker, som blev åbnet men efter nogle timer tilproppet igen med en champagnestopper. Fra hver flaske var der blevet fjernet en mængde svarende til et almindeligt glas, så der var den samme mængde luft over vinen. 

Et overraskende resultat

Champagnerne blev serveret ved nøjagtig samme temperatur, hvorefter der blev smagt og givet point alt efter smag, og hvor livlig en mousse, vinene bød på.
Vinderne blev de to champagner, der blot havde stået åbnet uden tildækning i køleskabet. Her var boblerne bedst bevaret – også i forhold til ”ske-flaskerne”, uanset om skeen var af sølv eller stål. Men overraskende nok scorede indholdet i samtlige af disse fire flasker højere point hos smagepanelet end champagnen i de to flasker, der var blevet lukket med champagnestoppere. En forklaring på dette fænomen har forskerne dog ikke kunnet komme med.
God fornøjelse med anmeldelserne nedenfor – og jagten på champagnen til nytårsaften.