annonce
Vi har tidligere nævnt, at de franske bødkere sælger færre fade end for 10 år siden, hvor det at være bødker var en lukrativ branche. Og nedgangen i salget er fortsat i 2026.
Ifølge organisationen for bødkere i Frankrig, Tonneliers de France, er salget faldet med 29% i løbet af de seneste to år. Og omsætningen er reduceret med 12% til 471 millioner euro (cirka 3,5 milliarder kr.).
Et eksempel på nedgangen i salget er Tonnellerie Baron i Cognac. I både 2023 og 2024 fremstillede bødkerfirmaet 16.000 fade – sidste år faldt antallet til 12.000.
Også de ungarske bødkere har svære tider. Ifølge Wine Enthusiast bliver der fx hos det familieejede firma European Coopers i dag fremstillet 2000 fade årligt, hvilket er halvt så mange som i 2015.
Prisen på træet er fordoblet
Der er flere årsager til det dalende fad-salg. En af dem er ændrede forbrugervaner. Der er en stigende efterspørgsel på saftige og frugtdrevne rødvine, hvor man kan smage terroiret. “Rene” vine, hvor fad-aromaen påvirker smagen i ringe eller ingen grad.
En anden årsag er, at prisen på træ til fad-fremstilling i Frankrig er steget med hele 50% siden 2023. Og det gør selvsagt fadene dyrere at købe for vinproducenterne.
annonce











