Nyheder

Kampen mellem vinens verden og WHO

World Health Organisation ser gerne, at der på bagetiketterne af vinflaskerne kommer såvel oplysninger om næringsindholdet i vinen som advarsler mod at drikke selv den mindste dråbe af indholdet...

annonce

Kampen mellem vinens verden og WHO

Del artiklen

EU læner sig ofte op ad de ytringer, WHO (World Health Organisation) kommer med, når der skal indføres nye alkohollove.
Som tidligere nævnt, så har WHO bekendtgjort, at “ethvert niveau af alkoholforbrug er skadeligt for sundheden” og at “intet niveau af alkoholindtag er risikofrit, når det gælder kræft”. Den sidste ytring fra WHO er kommet i forbindelse med EU’s kræfthandlingsplan.
Det er bastante udsagn, som selvsagt har vakt vrede i en række europæiske vinlande. Selvfølgelig er et overforbrug af alkohol skadeligt, men som utallige forskningsresultater har vist, så er et moderat forbrug af vin ikke kun ufarligt men ligefrem godt for helbredet.
Nu ønsker WHO nye etiket-regler, så sundheds-advarslerne og informationerne om næringsværdien står direkte på samtlige flasker alkohol, inklusive vinflasker. Som det er nu, skal flaskerne være forsynet med en QR-kode, der fører til en side omkring indholdets næringsværdi. Det blev indført ved EU-lov i 2023.

Nej til info og advarsler på etiketterne

Det europæiske parlaments sundhedskomité (SANT) er den komité, der former EU’s sundhedspolitik og vurderer nye sundhedsplaner – som fx kræftplanen. 
Nu har komitéen stemt om der, som WHO anbefaler, skal advarsler og info om næringsværdi direkte på vinetiketterne. Til vinlandenes store glæde endte afstemningen i et rungende “nej” til forslaget.
Komitéen er indflydelsesrig, men har ikke det endelige ord at skulle have sagt.
Den kan kun viderebringe afgørelsen til EU-parlamentet, som skal stemme om nye alkoholetiket-regler d. 11. november.
Men lad os da håbe, at den endelige beslutning følger komitéens anbefalinger og ikke WHO’s. Det ville da være trist og uretfærdigt, hvis der kom advarsler på vinetiketterne à la dem på cigaretpakkerne.

annonce