annonce

Vinstokken på billedet øverst til højre er ikke lavet af legoklodser. Det er mennesker i forskelligt farvede dragter, der danner rødder, stok, drueklaser og vinranker.
Det utrolige “kunstværk”, der målte 39 meter i bredden, blev skabt for nylig i forbindelse med Moldovas 25. nationale vindag. Her syntes man, at der skulle ske noget ekstraordinært, og vinstokken var samtidig et forsøg på at blive optaget i Guinness World Record med verdens største vinstok dannet af mennesker – hvilket lykkedes.
Stod stille i 15 minutter
De i alt 493 mennesker, der agerede vinstok, stod stille på deres nøje planlagte respektive pladser i 15 minutter, mens repræsentanter fra Guinness World Record målte og vurderede, tog billeder og videooptagelser.
Det var landets vinorganisation, Wine of Moldova, der stod bag det succesfulde rekordforsøg.
En lille film på YouTube giver et indtryk af skabelsen af vinstokken.
annonce









