Når fx en europæisk vinproducent vil have en fod inden for på det kinesiske marked, vil vedkommende typisk lancere sin vin med en flot drage eller måske en panda på etiketten. Eller følge den kinesiske astronomiske kalender med en kanin i “kanins år”, en slange i “slangens år” osv.
Men ifølge den kinesiske Master of Wine Xing Wei skal der tænkes i helt andre baner, hvis man vil appellere til de kinesiske forbrugere. Det fremgår at et interview med The Drinks Business.
Det med bare at sætte en drage på etiketten og så tro, at kineserne straks lægger vinen i indkøbskurven, skyder helt forbi målet, mener Wei. De kinesiske forbrugere vil snarere opfatte det som en letkøbt og billig måde at prøve at tækkes dem på.
Vestlige vinproducenter bør gå mere grundigt til værks og dykke et spadestik dybere ned i den kinesiske kultur.

Kun to har haft ultimativ succes

Ifølge Xing Wei, der til sit speciale som Master of Wine i 2024 forskede i emnet, er der kun to udenlandske vinproducenter, som har haft rigtig stor succes hos kineserne. 
Det ene er Australiens mest berømte vinhus, Penfolds, hvis vine leveres i en helt igennem rød emballage. I Kina repræsenterer denne farve glæde, fejring, held og lykke. Desuden betyder navnet Penfolds på kinesisk “at blive hurtigt rig” – hvilket jo bare er et held for det australske vinhus.
Når det gælder den anden producent, Château Lafite, sørgede Bordeaux-slottet fx for at sætte et stort synligt 8-tal på sin årgang 2008 – vel vidende, at 8 anses for et lykketal på grund af sin lighed i udtalen med ordet “fa” – der betyder “at blive rig”. 
Der er kinesere, der betaler et ekstra beløb for at få så mange 8-taller som muligt på deres nummerplade. 
Den slags indsigt i og dermed respekt for den kinesiske kultur, som de to producenter hermed udviser, falder i langt bedre jord hos de kinesiske forbrugere.

Al fransk vin er godt

Nu er der selvfølgelig tale om to verdensberømte vinproducenter, hvilket i sig selv er en god adgangsbillet til det kinesiske marked.
En anden mulighed, når der skal appelleres til de kinesiske forbrugere, er at lade etiketten “ose” af vinens oprindelsesland.
Den metode er især gunstig for producenter, hvis lande i forvejen er veletablerede på vinmarkedet i Kina.
Ifølge Xing Wei mener rigtig mange kinesiske forbrugere, der ikke har det store vinkendskab, at al fransk vin må være godt. Det er selvfølgelig ikke sandt, men det gør, at vine med meget franske etiketter er rene sællerter.
Wei har endnu et godt råd til vinproducenter, der vil satse på Kina. De smagenotater, der som regel fremgår af bagetiketten på flaskerne, skal være til at forstå for forbrugerne. Det nytter fx ikke noget, at man skriver, at vinen har en dejlig aroma af solbær, når man ikke kender til solbær i Kina.