Nyheder

Debat: En AI-vinmand i supermarkedet

Måske får du ofte en god vinsnak med vinmanden i supermarkedet. Hvordan ville det være, hvis han blev erstattet af en AI-version?

annonce

Debat: En AI-vinmand i supermarkedet

Del artiklen

Når man er i vinafdelingen i et dansk supermarked, er der som regel en medarbejder med stor forstand på vinene, som man kan rådføre sig med.
Sådan er det også i Frankrig. Men tre sydfranske supermarkeder har – uafhængigt af hinanden – nu fået installeret en AI-vinmand, der kan svare på ethvert spørgsmål, kunderne måttet have omkring de enkelte vine.
Der er tale om en stand med en skærm, hvor AI-vinmanden toner frem og opfører sig som en rigtig person – venlig og vidende. Og så kan man ellers få sig en snak om, hvilken vin, man bør vælge, hvis man fx godt kan lide hvidvin med en god syre eller, hvilke retter, den vin, man har valgt, passer til. Den flinke “vinmand” kan selvfølgelig også fortælle alt om vinproducenten, det distrikt, vinen kommer fra, om druerne osv.

Kan ikke erstatte et rigtigt menneske

Det er firmaet Etinsy, der har udviklet “Elio”, som AI-vinmanden er døbt, og firmaet har allerede aftaler i hus med flere supermarkeder, som gerne vil have installeret en stand.
“Elio” har ikke just vakt begejstring hos Frankrigs vinhandler-forening, Syndicat des Cavistes Professionels. Foreningens præsident, Johannes Marcon, har udtalt til Wine-Searcher, at “Elio” ikke ligefrem er “vores definition på betegnelsen vinmand”.  Og at: “Det, der har virkelig værdi, er at have en rigtig person, der kan videregive sin viden med passion.
Nu er det jo kun få supermarkeder – og kun i Frankrig – at “Elio” har gjort sit indtog. Men hvordan ville det være, hvis man i sit lokale supermarked havde mulighed for at få en vinsnak med en AI-vinmand i stedet for en af kød og blod? Hvad mener ud – kom gerne med kommentarer i debat-feltet nedenfor.

annonce