For cirka 50 år siden var Pinot Noir-druen for de fleste ensbetydende med rød bourgogne. Men så fik stadig flere producenter i andre vinområder øje for druen, plantede den og begyndte at fremstille dejlige vine på den.
I dag er Pinot Noir udbredt i rigtig mange såvel europæiske som oversøiske lande – også herhjemme er nogle vingårde så småt begyndt at fremstille rødvin på druen.
Arealet med Pinot Noir har haft og har stadig vokseværk. Druen breder sig nu over cirka 118.000 hektar, hvilket gør Pinot Noir til den 10. mest plantede drue på verdensplan. I 1990 var arealet på kun 44.000 hektar.
Frankrig er med cirka 40% af det samlede areal med druen det land, hvor Pinot Noir er mest udbredt.
Selvfølgelig er Bourgogne repræsenteret i vores tema-smagning, men der er også vine fra Jura, Sancerre, Languedoc og Alsace. 
Derudover stammer vinene også fra Italien, Tyskland, Bulgarien, Californien, Oregon og New Zealand.
Der var rigtig mange perler imellem vinene, og vores anmeldelser vidner om, at Bourgogne ikke er ene om at fremstille fremragende Pinot Noir-vin.

Glimrende ledsagere til vildt

Vi har valgt at bringe denne tema-smagning af Pinot Noir-vine her og nu, da rigtig mange af vinene på druen er glimrende ledsagere til efterårets vildtkød – til retter med duer, vildænder, fasaner og rådyr. Vinenes fine aroma overdøver ikke smagen i vildtkødet, og den gode syre, der er så typisk for Pinot Noir-vin, kan skære igennem de ofte lidt fede saucer. Vinene er også et godt match til svampe og tyttebær, der for mange er det typiske tilbehør til vildt.
Derudover er mange af smagningens vine også dejlige let afkølede som et glas hyggevin uden for tid og sted en sen efterårsdag.
Samtlige anmeldelser af vinene i tema-smagningen ses nedenfor denne artikel.
Som altid har vi tildelt vinene stjerner med fem stjerner som det højeste. Vi bedømmer vinene ud fra kvalitet i forhold til pris. Derudover har enkelte af vinene opnået udmærkelsen “Bedst i test”. Vores kriterier for tildelingen af stjerner kan ses ved at klikke her.

Djævlen har skabt Pinot Noir

Men vi er ikke færdige med at fortælle om Pinot Noir, der er en meget sart drue og besværlig at have med at gøre. Den har et tyndt skind og kommer dermed let til skade, når der er frost eller stormvejr, eller når de stadig hyppigere haglbyger slår til.
Klaserne er meget tætte, hvilket gør, at de er mere udsatte for meldug og råd. Vinden har svært ved at komme ind mellem druerne og tørre dem efter kraftig nedbør.
I den anden ende af “sartheds-skalaen” har vi Cabernet Sauvignon, der er en af verdens mest hårdføre druer. 
Den berømte amerikanske vinproducent André Tchelistcheff har udtrykt forholdet mellem de to druer meget rammende: “Gud skabte Cabernet Sauvignon, mens djævelen skabte Pinot Noir.”

Eminent til at afspejle terroiret

Men hvorfor bliver der så plantet stadig mere Pinot Noir, når nu druen er så besværlig?
En oplagt årsag er, at Pinot Noir kan forvandles til elegante og lette rødvine med den fineste aroma. Og i disse år, hvor forbrugertrenden går mod lettere vine, er netop Pinot Noir-vinene blevet stadig mere populære.
Pinot Noir er også en af de druer, der bedst afspejler det terroir (klima- og jordbundsforhold), hvori den dyrkes. Det gør den til en attraktiv drue for de mange vinproducenter, der netop ønsker terroir-drevne vine.
Smagsindtrykkene varierede da også en hel del under vores smagning af vinene, alt efter, hvorfra de stammede.

Kært barn har mange navne

Pinot Noir-druens navn siges at være afledt af dens udseende. Klaserne med de små tætsiddende druer minder om koglerne fra et fyrretræ. Og på fransk hedder en fyrrekogle “pin”. Noir (sort) hentyder druens mørkeblå skind.
Men druen har mange andre navne, alt efter hvilket land, vinen kommer fra.
I Tyskland hedder den Spätburgunder, og i Østrig og Schweiz Blauer Burgunder. Italienerne kalder den for Pinot Nero, mens den i Slovenien kaldes for Modri Pinot. Og så er der Kroatien, hvor der kan stå Pinot Cronin på etiketten.
Mange producenter nøjes dog med at angive det internationalt kendte Pinot Noir.