Nyheder

Smart vinglas i to dele

En nyt vinglas har set dagens lys, og det har flere fordele at byde på...

annonce

Smart vinglas i to dele

Del artiklen

Det italienske designfirma Trebonn har fået en rigtig god idé. Det har designet en serie vinglas, der alle kan benytte sig af den samme stilk.
Selve glasserien består af tre forskellige tulipanformede glas: Et stort til rødvin, et mindre til hvidvin og en flute til mousserende vin. Glassene er født stilkeløse, men er forsynede med en metalrundel, som stilken, der ender i en magnet, kan fæstne sig til. Stilken kan således klikkes af og på efter behov og kan anvendes til alle tre glas. Og uden stilk overhovedet er rødvinsglasset oplagt som drinksglas.
Splitglass hedder nyskabelsen, der har flere fordele. Det er lettere at vaske stilk og glas op i vaskemaskinen, når delene er skilt ad, glassene fylder mindre i skabet, og så kan man anvende stilke i forskellige farver, alt efter, hvad man er i humør til.
Stilkene findes nemlig i både blåt, sort, turkis og rødt glas.
Man kan læse mere om Splitglass, se en lille videofilm og bestille glas og stilke ved at klikke her.
Faktisk er det delbare vinglas ikke en ny opfindelse – det findes jo i plastic-udgave til picnic. Men et sådan glas i en mere elegant glas-version, er vist ikke set før.

annonce