Globalt skænker forbrugerne stadig mere hvidvin end rødvin i glassene. Og det er jo godt nyt for de producenter, der især eller udelukkende fremstiller hvidvin.
Dog er der en enkelt hvidvins-appellation – og endda en berømt en af slagsen – der ifølge Wine-Searcher har haft en markant nedgang i eksporten af vin. Det drejer sig om det tyske Mosel, hvor den grønne Riesling-drue er stjernen. Den breder sig over cirka 60% af Mosels 8744 hektar.
En ny rapport fra Nomisma Wine Monitor viser, at eksporten af Mosel-vin er faldet med 11% i de første fire måneder af 2026 i forhold til samme periode året før. Og det er en nedgang, der har stået på gennem de senere år.
Nedgangen er betydelig sammenlignet med dykket i eksporten af tysk appellations-vin som helhed. Den var på 5,5% i samme periode.

Fra eftertragtede kostbarheder til hverdags-vine

Der er flere årsager til, at netop eksporten af den ellers så dejlige hvidvin fra Mosel er faldet så markant.
En mindre del af de cirka 100 millioner flasker vin, der årligt fremstilles i Mosel, er kostbare hvidvine fra berømte vinhuse. Der laves kun et begrænset antal af disse vine, og her er der aldrig problemer med afsætningen. Vinsamlerne står i kø for at få fingrene i en enkelt flaske. Sidste år genererede auktioner over fornemme vine fra Mosel samt nabo-appellationerne Saar og Ruwer 1,5 millioner euro (cirka 11 mio. kr.). Og de mest berømte vinhuse opnår stadig ekstremt høje priser for deres flasker.
De vinhuse i Mosel, der mærker krisen kradse, er de mange hundrede små og mellemstore (og mindre kendte), der sælger deres Riesling-vine til hverdagspriser.
Disse vinproducenter får ifølge Wine-Searcher kun cirka 7 euro (cirka 52 kr.) flasken, når de sælger deres vine til videresalg. 

Stejle skråninger og svær vin-terminologi

Hårdest ramt er de producenter, hvis vinmarker hovedsageligt eller måske udelukkende befinder sig på Mosels stejle skifer-skråninger. Og dem er der rigtig mange af. Det er også her, man finder Europas mest stejle vinmark, Bremmer Calmont, der har en hældning på 65 grader!
I de stejle marker foregår arbejdet manuelt. Og det er ekstra krævende for vinmarksarbejderne – og lønningerne er derfor højere.
Med den pris, producenterne kan få for deres vine, er det derfor svært at få det hele til at løbe rundt.
Resultatet er, at stadig flere små vinhuse i Mosel lukker og slukker – eller efterlader de stejle vinmarker mere eller mindre uplejede. Også de gamle terrasser, som nogle af vinstokkene dyrkes på, får lov til at forfalde.
Endnu et problem for såvel Mosel som mange andre tyske appellationer er vin-terminologien på etiketterne.
Det er bestemt ikke alle, der har styr på betegnelser som Trocken, Feinherb, Kabinett, Spätlese osv., der angiver, hvor tør eller sød vinen er. Og når der så fx skal vælges en tør hvidvin til fisken, er det for mange forbrugere lettere at styre uden om de tyske hvidvine.
For dem, der ikke kan hitte rede i de forskellige betegnelser, bringer vi et par ord om dem i en anden lille artikel i denne uge.