annonce

I de senere år har Spanien alligevel gjort sig stadig mere bemærket med sine hvidvine. Og det gælder også de ellers så traditionelle rødvins-appellationer som fx Rioja, hvor vinrådet gør en stor indsats for at promovere hvidvinene og opfordrer vinproducenterne til at plante flere grønne druer.
Arealet af hvidvinsdruer er da også vokset støt i Spanien. Den grønne Godello breder sig i dag på næsten 5000 hektar – i 2015 lød tallet på 2375 hektar.
Også arealet af Sauvignon Blanc er vokset til 9413 hektar fra 4928 hektar for 10 år siden, mens Garnacha Blancas areal i samme periode er øget fra 2217 til 4060 hektar.
Den mest udbredte drue i Spanien er faktisk også en hvidvinsdrue, nemlig Airén, der dækker et areal på 182.929 hektar.
Der satses på kvalitets-hvidvin
I alt udgør arealet af grønne druer i Spanien 48%, mens de blå druer stadig dominerer med 52%. Men det kan udmærket ændre sig i de kommende år, da stadig flere spanske appellationer for alvor satser på fremstilling af kvalitets-hvidvin. Nu gælder det bare om, at omverdenen får øjnene op for det.
Næste gang, du skal købe en flaske hvidvin, så prøv fx en af de tørre, fadmodnede fra Rioja eller en vin på den aromatiske drue Albariño.
Det er også nødvendigt for Spanien at være med på den globale forbrugertrend, hvor hvidvin bliver stadig mere populær, og salget af rødvin daler. Og på det spanske hjemmemarked er det netop faldet markant i de senere år.
Det mindre salg har medført en regulær vinsø af rødvin i flere spanske vinområder.
annonce









