Tre fade fra den romerske oldtid viser, hvordan man lavede fade dengang og af hvilke materialer.
Fadene, der er fra mellem år 0 og cirka 300 e.Kr., blev fundet i 2008 under en arkæologisk udgravning langs floden Vesle, som løber gennem champagnebyen Reims. Men først i nyere tid har de været underkastet en grundig analyse og restaurering – og er dernæst blevet fragtet til Taittinger, hvor de er blevet udstillet i champagnehusets museum.
Analyserne fortæller blandt andet, at fadene, der kunne rumme mellem 1000 og 1200 liter vin, slet ikke er lavet af egetræ – hvilket jo er det mest almindelige i dag – men derimod af europæisk ædelgran (Albies alba).

Sur vin til hæren

Til hvert fad blev der brugt cirka 25 stave à to meters længde, og de blev forarbejdet med nogenlunde de samme redskaber som i dag.
De bånd, der holder stavene sammen, er ikke af metal som på nutidens fade, men af forarbejdet hasselnøddetræ, som er fastgjort med enten espartogræs eller tovværk. Og så er der spor efter harpiks på indersiden af fadene – et almindeligt tætnings- og konserveringsmiddel i oldtidens vinfade.
Fadene er også forsynet med tilsammen 45 stemplede og brændte mærker. Stort set alle, der havde noget med et fad at gøre, satte deres mærke på det – lige fra bødkeren og bødkerfirmaet til vinhandleren, vinbonden og den, der transporterede det fyldte fad til andre destinationer i Frankrig.
Nogle af fadene blev sendt til soldaterne i den romerske hær. De var fyldt med såkaldt acetum – vin af ringe kvalitet – der ofte smagte af eddike, og som blev fortyndet med vand og tilsat forskellige urter og krydderier. Posca kaldte romerne resultatet, som også var de fattiges drik – men som var foragtet af overklassen. Rige romere nød derimod vellavet vin, som fx Falernum, der undertiden fik lov til at modne hele 20 år på fade, før den blev drukket.