Sagnet om Fugl Føniks stammer fra oldtidens Grækenland, og det fortæller om en hejre-lignende fugl, som døde og genopstod af sin egen aske.
Føniks bliver ofte brugt som symbol på genfødsel, genopstandelse eller anden renæssance. Og den symbolik finder vi også i vinens verden.
Det sker ikke sjældent, at et vinområde, et brand eller en vin-genre enten står stille, mens resten af vinverdenen udvikler sig, eller bliver så populære, at de overopheder. Ofte falder de drastisk i kvalitet og dermed popularitet, salg og omdømme. Men lige så ofte genfødes de, fordi den kvalitet, der lå til grund for den oprindelige popularitet, ikke fornægter sig.

Rioja

I 1980’erne var der ofte Rioja i glasset i de danske hjem og til fester. Danmark var Riojas største eksportdestination. Den nordspanske appellation var dog også meget populær andre steder i verden. Men i den sidste halvdel af 80’erne vendte lykken. Vinene blev for entydige, kvaliteten faldt, og danskernes (og resten af vinverdenens) smag ændrede sig. Pludselig begyndte vinhusene at brænde inde med flasker, producenter lukkede, og området skrumpede på næsten alle måder.
Men i dag står Rioja igen et sted, hvor appellationen kan være stolt af sine vine. De vinhuse, der oplever fremgang, har formået at følge med tiden uden at miste deres sjæl og identitet. Rioja-vins nyere historie kan dermed let sammenlignes med en Fugl Føniks.
Jeg var selv til en Rioja-smagning i efteråret, og var overrasket over kvaliteten i flasker til bare 150 kroner – måske fordi jeg havde ret lave forventninger.

Bordeaux

Når først man opdager denne cyklus af storhed, fald og genfødsel, kan den genkendes flere steder. Bordeaux er en af verdens nok mest historiske appellationer, og områdets vine var blandt de mest populære hos de gamle romere. Også englænderne har i mange århundreder været svært glade for Bordeaux – når de ikke lige var i krig med Frankrig.
Kigger man ned over nyhederne fra VinAvisen, skorter det ikke på historier om vinhuse, der omlægger eller simpelthen lukker i den store appellation. Det kunne meget vel være begyndelsen på en cyklus, hvor der bliver “renset ud”, for at området kan genopstå som en ny smuk fugl. 

Amarone

I Veneto er de allerede godt i gang med en Rioja-lignende udvikling. En af mine vin-pushere, Thomas Pedersen, sagde for cirka fem år siden, at der bliver drukket mere Amarone i Danmark, end der bliver produceret. En morsom påstand, men egentlig et godt billede på den mentalitet og etik, der har præget (og nok i et vist omfang stadig præger) meget af det vin, som er kommet ud fra området de senere år. Men flere og flere vinhuse er inde i en forandring, hvor de skruer ned for de kendetegn, som gjorde Amarone til en dansker-favorit. Det er især de små og mellemstore vinhuse, der producerer mere elegante og nuancerede vine, som var normen for 30-40 år siden. De store industrialiserede vinhuse og kooperativer leverer stadig de velkendte vine, men der blæser nye vinde i Valpolicella. 

Gavi

Der blæser også nye vinde i Gavi i Piemonte. Gavi er nok Piemontes mest præstigefyldte hvidvinsappellation. Men flere vinkendere og forbrugere er begyndt at vende ryggen til Gavi, fordi pris og kvalitet ikke længere hænger sammen. Den norditalienske appellation kan sagtens være på vej ind i en lignende Føniks-cyklus, som de ovenfor nævnte eksempler. Jeg besøgte Gavi i efteråret, og der er allerede nogle vinhuse, der har lugtet lunten. De forsøger at skrue op for passionen og kvaliteten, så de ikke bliver dem, der bukker under når/hvis salget og populariteten forsvinder.

Det bliver spændende at følge.