Medierne beretter med jævne mellemrum om problemer med unge mennesker, der tager euforiserende stoffer og drikker sig fra sans og samling. Det er selvfølgelig noget skidt – men det er bestemt ikke noget nyt.
Vi skal helt tilbage til oldtidens romere og deres bakkanaler, vilde halvreligiøse fester til ære for vinens gud, Bacchus – der i Grækenland er kendt som Dionysos.
Man ser typisk Bacchus afbildet med vinløv som eneste påklædning, dansende med et fyldt bæger og med et følge af satyrer og skønne kvinder.
Man ved, at bakkanalerne blev afholdt fra og med cirka år 200 f.Kr. Det startede i det mere stille med fester kun for kvinder, hvor der blev drukket vin og danset. Men snart kom mændene til, og så blev bakkanalerne stadig mere vilde og euforiske, og der blev hældt så megen vin indenbords, at festdeltagerne endte i ren ekstase. Der blev danset til den lyse morgen og ofret dyr til Bacchus.
Bakkanalerne blev ikke bare mere vilde med tiden men også hyppigere, og på et tidspunkt mente det romerske senat, at festerne var blevet en trussel for den offentlige ro og orden. I 186 f.Kr. blev der derfor sat regler for, hvor ofte bakkanalerne måtte afholdes, og ligeledes sat loft over deltagerantallet. 
Reglerne blev selvfølgelig ikke overholdt, og det endte med tusindvis af arrestationer og endog henrettelser. 

Safran, røgelse og marmorstøv

Det flød som nævnt med vin under bakkanalerne, da det jo var vinens gud, der blev hyldet, og vinen kunne være enten tør, sød eller sur. De bedste vine kom fra de tre græske øer Chios, Lenos og Thasos. Og den fineste vin var “sort vin”, der rent faktisk var rødvin. Vi kender blandt andet udtrykket fra Odysseen af den græske digter Homer, hvor sort vin omtales flere gange som en sød, aromatisk vin. Ifølge flere historikere blev de blå druer tørret på stråmåtter, før de blev presset, hvilket gav denne alkoholstærke og sødmefulde rødvin – lidt à la nutidens Amarone. Sur vin blev lavet på umodne druer (hvorfor dog overhovedet lave en sådan vin…?).
Vinene blev stort set altid blandet med vand, før man drak dem. Og til bakkanalerne, hvor det jo gjaldt om at opnå vildskab og ekstase, blev vinen iblandet psykedeliske urter og euforiserende svampe. Derudover kunne den få et skvæt harpiks fra pinjetræer, honning, peber, safran, røgelse, aske, havvand og endog marmorstøv for at ændre aromaen og teksturen.