Et godt råd: Tag ikke denne bog med i seng – i hvert fald ikke, hvis du skal tidligt op næste morgen. Du får ikke lukket et øje! Ikke fordi bogens kapitler er cliffhangers à la en thriller, hvor man ikke kan vente med at få at vide, hvad morderens næste træk er. ”Til bords med kunstnerne i Paris” er derimod en helt fantastisk bog – oplysende, opsigtsvækkende og utroligt underholdende på én og samme tid. Man bliver revet med og skal lige have et par sider mere…
Forfatteren, Signe Wulff er efter eget udsagn håbløs frankofil. Hun kender den franske hovedstad ind og ud. Og så har hun sat sig grundigt ind i livet i “la belle époque” (den skønne epoke) i slutningen af 1800-tallet, hvor kunstnere, forfattere og skuespillere flokkedes i Paris’ rige udvalg af caféer og restauranter. Der blev diskuteret og nydt vin og absint i lange baner til cancan-pigernes dans på Moulin Rouge, og datidens berømte kokke som fx Auguste Escoffier satte prikken over i’et med delikat gastronomi.

Kamelsteg à l’anglaise og ædle vine

Kapitel for kapitel dykker Signe Wulff ned i historierne omkring nogle af de berømtheder, der levede i Paris dengang. Og man får masser af sjove detaljer med om livet, drikke- og spisevanerne i den franske hovedstad.
Man får at vide, hvordan skuespillerinden Sarah Bernhardt under den fransk-preussiske krig indrettede sit teater, Odeon, til hospital for sårede franske soldater og trakterede dem med to fade rødvin og 100 flasker fin vin, som hun havde fået af sin ven Rothschild. Til den gode vin blev der blandt andet serveret krager, spurve, katte og rotter. Det var jo krigstid…
For at dyrene i Paris’ zoologiske have ikke skulle sulte ihjel under krigen, tog myndighederne til sidst den tunge beslutning at aflive dem – hvorefter de blev skåret ud og spist. Det gav anledning til mange eksotiske retter i de finere restauranter.
En af disse menuer stod køkkenchefen hos Restaurant Voisin for, og den bestod blandt andet af consommé af elefant, små friturestegte ferskvandsfisk, kamelsteg à l’anglaise og stuvning af kænguru!

Toulouse-Lautrecs ”jordskælv”

Det var ikke svært at skaffe vin til at skylle sådanne menuer ned med, for nede under Paris havde restauratører, samlere og levemænd sørget for, at der var lagt godt med vin til side. Til ovennævnte ”vildtmenu” blev der ifølge Signe Wulff serveret Mouton Rothschild 1846, Romanée-Conti 1858 og Château Palmer 1864.
Man får også historien om kunstneren Toulouse-Lautrec – om hans gastronomiske udskejelser og om den drink, han serverede for gæsterne i sit atelier. ”Tremblement de terre” (jordskælv) hed den, og den bestod af absint blandet med cognac.
Ud over alle de mange levende fortalte historier fra “la belle époque” følges man også med Signe Wulff rundt til de caféer og restauranter, hvor kunstnerne mødtes og festede. Flere af dem står med intakte interiører, og de er garanteret et besøg værd, hvis man vil mærke historiens vingesus over en café au lait eller måske over Sarah Bernhardts yndlingsret, kalvebrisler.
“Til bords med kunstnerne i Paris” kan varmt anbefales, og den kan blandt andet købes hos Kunst og Køkkentøj for 272 kr