I store dele af Frankrig – og især i Sydfrankrig – har vinproducenterne problemer med den globale opvarmning. Her er stigende temperaturer, langvarige hedebølger, druer, der modnes for hurtigt, og udfordringer med at tæmme en stadig højere alkoholprocent i vinene.
Men sådan er det ikke i Bretagne oppe nordpå. I den klipperige og ofte blæsende region, der ligger som en halvø fra det franske fastland, er der et kølende maritimt klima – meget lig det i Sydengland lige ovre på den anden side af Den Engelske Kanal. Det er derfor ikke så mærkeligt, at Bretagne i de senere år har oplevet en renæssance som vinregion. 
I december 2024 nævnte vi den spirende vinindustri i Bretagne – her var der 30 vinhuse, hvis vinmarker bredte sig over 55 hektar. I dag, kun to år senere, er der 50 vinhuse med et samlet vinmarksareal på 200 hektar. Og flere nye vinhuse er hastigt på vej.

Forbud mod kommerciel vinavl

De fleste forbinder måske nok Bretagne med æblecider. Og det er da også det, regionen har været bedst kendt for i meget lang tid. Men faktisk blev der dyrket vin allerede for 2000 år siden – det viser fundet af vinpresser fra oldtiden.
Men i 1930’erne forbød den franske stat Bretagne at dyrke vin til kommercielt brug. Det vil sige, at bretonerne gerne måtte dyrke og fremstille vin, men ikke sælge den. 
Årsagen var, at regeringen ville værne om kvaliteten af fransk vin, og dengang havde bretonsk vin ikke just det bedste ry. Området var meget bedre til fremstilling af æblecider. Forbuddet gav dødsstødet til Bretagnes vinindustri.
I 2016 ophævedes forbuddet mod kommerciel vinfremstilling i Bretagne, og få år senere begyndte vinmarkerne igen at brede sig på klippehalvøen.
Den første bretonske vin blev frigivet til salg i 2023. Det var en vin fra vinhuset Les Longues Vignes. Så det hele er altså meget nyt!

Eksperimenter i lange baner

Det er fortrinsvis hvidvin, de nye vinproducenter i Bretagne satser på – vine på Chardonnay, Chenin Blanc og Albarinho.  Der er tale om hvidvine med en fin og sprød syre og saline noter på grund af nærheden til havet. Der laves dog også rødvin på Pinot Noir, mousserende vin og rosé. Alkoholindholdet i vinene når højst op på 12,5%.
Her i denne kold-klima region har de stigende temperaturer kun gjort vindyrkning mere attraktiv.
De unge bretonske vinhuse eksperimenterer også på livet løs med andre druer, heriblandt hybrid-druer, fremstillingsmetoder, fade, betonæg, amforaer osv.
Bretagne er endnu ikke en godkendt appellation med et fast regelsæt, hvorfor producenterne har optimal frihed til at eksperimentere.

Har indsendt en ansøgning

Vinproducenterne har etableret et vinråd, Association des Vignerons Bretons, der har indsendt en ansøgning til INAO om en IGP (Indication Géographique Protégée), en appellations-betegnelse, der ikke er omfattet af så strenge regler som AOP (Appellation d’Origine Protégée). Indtil videre må der kun stå “Vin de France” på de bretonske vinetiketter.
Bretagnes vinråd har allerede et overordnet og meget enkelt regelsæt for regionens vinfremstilling. Der må ikke anvendes kemiske sprøjtemidler i vinmarkerne, biodiversitet skal beskyttes og udvikles, og maskinhøst er forbudt. Man kan læse mere ved at klikke her.
Det bliver spændende at følge den nye franske vinregion – og forhåbentlig snart appellation.