annonce

I oldtidens Kina var det – ligesom i mange andre lande – almindeligt, at man begravede sine døde med krukker eller flasker med vin eller øl. Så havde de noget af fornøje sig med i det hinsides.
For nylig fandt arkæologer en 2300 år gammel flaske øl fra Zhou-dynastiet under udgravningen af en kirkegård i Shaanxi-provinsen tæt ved den kinesiske mur. Flasken er af bronze og ualmindeligt godt forseglet via en “dobbelt lag” teknik. Først forseglede man indersiden af flaskehalsen med tekstil og dækkede dernæst ydersiden af bronze-proppen med en blanding af mudder og organiske materialer.
Stadig flydende indhold
Den grundige forsegling har bevirket, at der stadig var flydende rester af øllet tilbage i flasken, da man fandt den. Analyser af resterne viser, at der er tale om noget meget omhyggeligt fremstillet bryg. Indholdet afslørede hele 8571 gærceller samt hirse, hvede, byg og aminosyre.
I en lille film på YouTube fortælles der om flasken.
Brygget er ikke det ældste, man har fundet i Kina. De tidligste beviser på øl-fremstilling i det asiatiske land kan dateres hele 5000 år tilbage i tiden.
annonce









