Grev Robert-Jean de Vogüé (1897-1976) var en af champagnehuset Moët & Chandons mest legendariske direktører.
Han voksede op i en aristokratisk familie i Ardèche og studerede som ung ved École Polytechnique (polyteknisk læreanstalt). Studierne blev droppet under første verdenskrig, hvor han meldte sig til militæret for at forsvare sit fædreland. Han modtog den franske orden Croix de Guerre (Krigskorset) for sin indsats og indledte en karriere som artilleriofficer.
I 1924 giftede han sig med Ghislain d’Eudeville – en efterkommer af Claude Moët, som grundlagde Moët & Chandon i 1743, og i 1930 blev han direktør for champagnehuset – en post han bestred med en enkelt afbrydelse indtil 1972.
Gennem samtlige årtier i direktørstolen fortsatte han med at udvikle Moët & Chandon – blandt andet ved at etablere datterselskaber i udlandet med vinhuse, der fremstiller mousserende vin. Det første selskab blev grundlagt i Mendoza i Argentina i 1959, efter at han selv havde kørt det oversøiske land tyndt i sin elskede 2CV på jagt efter egnede vinmarker. Datterselskaber skød også op i Brasilien og Napa Valley – adskillige år før konkurrenterne, champagnehusene Mumm og Roederer, ekspanderede på samme vis.
Robert-Jean de Vogüé var også i 1941 initiativtager til en fælles forening for champagnehusene, CIVC (Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne), som den dag i dag varetager producenternes interesser, og som blev forbilledet for lignende producentforeninger over alt i Frankrig.
Under den tyske besættelse af Champagne i 1940’erne forlangte tyskerne, at der hver uge blev leveret flere hundrede tusinde flasker champagne til de tyske officerer og de franske restuaranter, der var under tysk kontrol. Robert-Jean de Vogüé havde talegaverne i orden, og blev af de øvrige champagneproducenter udset til at være den, der skulle forhandle med tyskerne – og forsøge at få kvoten nedbragt. Det lykkedes ham – ligesom han havde succes med at overtale tyskerne til at frigive 700 franske krigsfanger med den begrundelse, at de var vigtige for, at produktionen af champagne kunne opretholdes.
Samtidig med, at han forsøgte at opretholde en god tone med tyskerne, var han leder af den østfranske modstandsbevægelse – hvilket Gestapo opdagede i 1943. Han blev dømt til døden, men reddet af diplomatiske forbindelser – og ikke mindst af en omfattende strike blandt arbejderne i champagnehusene. I stedet for blev han sendt i arbejdslejr i Tyskland, hvorfra han blev befriet af britiske styrker i 1945 og kunne vende tilbage til sin direktørpost hos Moët & Chandon.
Robert-Jean de Vogüé er også husket for at være en omsorgsfuld arbejdsgiver, der – som noget helt nyt dengang – indførte pensionsordning, sundhedspleje m.m. for sine ansatte. Nogle af hans medarbejder-ordninger har i høj grad givet inspiration til moderne fransk ledelsesstruktur.