annonce
For nylig gjorde vinsamleren og forretningsmanden Soo Hoo Khoon Peng fra Singapore noget ret uhørt. Han åbnede en fornem rødvin, Domaine de la Romanée-Conti DRC årgang 1899, som han havde erhvervet i 2025. Romanée-Conti i Bourgogne er et af verdens mest berømte vinhuse.
Sådanne legendariske gamle vine ender næsten altid med at være rene investeringsobjekter, der bliver solgt og gensolgt i ét væk på auktioner med stadig stigende hammerslag. Flaskerne er trofæer i vinsamlernes kældre, og indholdet bliver med tiden til udrikkelig eddike.
At Peng valgte at åbne sin flaske har derfor trukket overskrifter rundt om i verden. Hvad han har betalt for flasken, er ikke oplyst, men den vurderes til at have en værdi på omkring 100.000 euro (cirka 747.000 kr.), og han ville med stor sikkerhed kunne sælge den om 10, 20 eller 30 år til en endnu højere pris.
Men som Peng har udtalt til CNN, så går han ikke ind for spekulation, og for ham er det at åbne og drikke vinen en naturlig respekt over for de mennesker, der i sin tid har skabt den. Efter hans mening bliver alt for mange store og sjældne vine aldrig åbnet – og det er synd og skam. Her på VinAvisen kan vi kun istemme!
Solgt for en slik
I 2018 blev der hos Sotheby’s solgt en flaske Romanée-Conti 1945 for det, der svarer til cirka 3,5 millioner kr., hvilket til dags dato er det højeste hammerslag for en enkelt flaske vin på auktion. Den vin bliver højst sandsynligt aldrig åbnet…
Nyere årgange af Romanée-Conti sælges for omkring 20.000 euro (cirka 150.000 kr.) flasken.
Bag flasken fra 1899 gemmer der sig en særlig historie. Oprindelig blev den købt direkte fra Domaine de la Romanée-Conti af den franske adelsfamilie Brou de Laurière, der ejer négociantfirmaet Signouret i Bordeaux.
I flere årtier lå flasken urørt i familiens kælder, lige indtil 2011, hvor familien ville sælge ud af sin store vinsamling på en lokal auktion.
Auktionshusets vurderingsekspert gennemgik kælderens indhold, og utroligt nok havde vedkommende ikke øje for, at den gamle flaske stammede fra det berømte Bourgogne-hus. Etiketten var dog også ret medtaget, men alligevel…
Det endte med, at flasken med Romanée-Conti 1899 blev solgt i en kasse med mere almindelige vine og ned overskriften i auktionskataloget “rødvin fra 1800-tallet”. Hammerslaget lød ifølge CNN på det, der svarer til nogle få hundrede kroner.
Ikke nydt foran fjernsynet
Køberen blev glædeligt overrasket over at finde flasken i kassen med rødvine, og han valgte at sælge den videre – ikke på auktion men ad privat vej, hvorefter den endte hos Soo Hoo Khoon Peng.
Nu er det ikke sådan, at Peng har knappet flasken op en aften derhjemme og har nydt indholdet foran fjernsynet.
Næh, han inviterede en lille skare af førende internationale vinbranchefolk – Masters of Wine, vinskribenter osv. – til at overvære åbningen og smage på det legendariske indhold. Med ved bordet var også medejeren af Domaine de la Romanée-Conti, den 85-årige Aubert de Villaine. At smage en så gammel vin fra eget vinhus må have været en stor glæde for Villaine. I Romanée-Contis vinbibliotek er ældste årgang 1911.
Det store øjeblik kom, da der skulle smages på årgang 1899 – en vin, der har oplevet to verdenskrige og mange andre historiske begivenheder.
Og hvordan smagte indholdet så? Ifølge de tilstedeværende var det en elegant og varm rødvin med noter af tørrede blomster, te og syltede blommer samt en delikat og overraskende friskhed vinens alder taget i betragtning.
Det er kun vine af så høj kvalitet og med en perfekt opbevaring, der kan holde i så mange år.
Hvad synes du?
Er det dejligt, at denne rødvin fik lov til at blive nydt og værdsat og ikke blev betragtet som et rent investeringsobjekt?
Kommentér nederst på siden.
annonce










Min personlige tilgang til vin – som naturligvis ikke er på dette niveau – er, at jeg køber for at gemme… og så drikke. Jeg køber ikke vin med henblik på videresalg, og jeg køber heller ikke vin i en klasse, hvor det giver så meget mening.
Jeg synes Peng gør det helt rigtige. Vin er ikke møbler – drik det. I hvert fald i det omfang, at der stadig er sansynlighed for, at det er drikkeligt. Ellers kan det jo være meget sjovt at have en væske stående som engang var vin, og at det er høstet, mens Preussen stadig var et land, eller noget.
Men jeg har da stor forståelse for, at folk investerer/spekulerer i vin med henblik på (evigt) videresalg. Det har jo vist sig at være en overraskende god forretning, i efterhånden en del år.
Jeg synes at forskellen – den mest interessante – på at samle vin og samle frimærker eller tegneserier, er klimaks. Jeg kan vende og dreje vinflasken, ligesom filatelisten kan betragte sit frimærke. Men en dag åbner jeg flasken og drikker den. Han slikker aldrig på sit frimærke og sender et brev med den.
Jeg har selv købt gamle vine på auktion, og åbnet dem, dog ikke i den prisklasse. Det har i de fleste tilfælde været en rigtig god oplevelse. Der har selvfølgelig også været nitter, men sådan er det.
At smage en tysk hvidvin fra 1937, der kunne drikkes, eller en colheita fra 1934. Det kan ikke beskrives, hvilken lykkefølelse det giver.
Det er da spændende at høre om de stadig er drikkelige. Så gerne flere der åbnes