annonce
André Goichot Chassagne-Montrachet Premier Cru Morgeot 2022
- 6 september, 2026
- Se alleAnmeldelser, pinot26
Kort info
- Vintype:Rødvin
- Drikkes til:fisk og skaldyr, let kødret, velkomstdrink
- Druer:Pinot Noir
- Alkohol:13.5
Vinmarken Morgeot er berømt for sine hvidvine på Chardonnay. Men der fremstilles også meget elegante rødvine på Pinot-druerne fra samme mark – som denne, der har en kølig friskhed, en delikat krydring, en dejlig saftighed. en fin blød syre og en meget lang eftersmag med strejf af sort peber. Det er en vin, der kan drikkes nu men også gemmes i en del år. Så køb tre flasker og gem de to.
annonce
Postkort 7: Fade bygget nede i kælderen
Mens traditionelle Ribera-rødvine modner i små fade, anvender de producenter, der vil genopvække den endnu ældre, blødere og mere frugtdrevne stil typisk de store fade, der afgiver færre tanniner til vinen.
– Vi har selv bygget to af fadene, fortalte Rodrigo. – Alle materialerne har vi bragt ned i kælderen gennem den smalle dør og trappen, og så har vi lavet fadene i lyset fra medbragte lanterner.
Ret vildt, må man nok sige…
En lille film på Casa Lebais Instagramside viser nedgangen og kælderrummet.
Rødvinen Metadiablos kan ikke købes i Danmark. Men det kan til gengæld vinene fra Casa Arrocal, som de to brødre ejer sammen med deres familie. Og det er ligeledes dejlige rødvine – saftige med frugten i front og med en blid syre og undertrykte tanniner. Vinen forhandles af Leisner Vine.
Postkort 8: Dejlige traditionsrige Ribera-vine
Næste stop var Bodegas Balbás, der er grundlagt i 1777, og dermed er Ribera del Dueros ældste vinhus.
Her følte vi snart, at vi var i traditionernes højborg. Vi smagte Balbás Crianza, Reserva og Gran Reserva – traditionelle spanske kategorier, hvortil der knytter sig en række regler om fremstilling og modning.
Det var flotte, fyldige og krydrede rødvine med eg og tanniner og 14,5 til 15% alkohol.
Som er af ejerne, Maria Balbás, udtrykte det:
– Disse tre vine er dybt traditionelle. Vi er tro mod vores rødder og ønsker at vise Tempranillo-druens fulde potentiale som vin, der kan gemmes i de næste måske 30 år.
Hvis man holder af Ribera-vine i den traditionelle stil, så er de tre rigtig dejlige rødvine fra Balbás et godt bud. Herhjemme forhandles vinhusets vine af Vin & Vin.
Ud over de traditionelle vine fremstiller Bodegas Balbás også rødvine i den ”nye”, lettere og mere frugt-rige stil.















