Nyheder

Ældste irske whiskey nogensinde

Det plejer at være de skotske destillerier, der kappes om at lancere de ældste whiskyer, men nu følger et irsk destilleri trop...

annonce

Ældste irske whiskey nogensinde

Del artiklen

Skotske whiskydestillerier lancerer med meget jævne mellemrum “den ældste whisky nogensinde” fra egne lagre. Og nu er også irsk whiskey begyndt at følge trop.
For nogle uger siden lancerede destilleriet Bushmills en 46 år gammel whiskey, der er den ældste irske single malt whiskey nogensinde. Nu er kollegaen Midleton Very Rare fulgt i kølvandet med den ældste irske whiskey, der nogensinde er tappet på flasker.
Det drejer sig om en whiskey, der har ligget og modnet i de sidste 50 år på fade, som har tilhørt forgængeren for Midleton Very Rare, det historiske Old Midleton Distillery, der lukkede og slukkede i 1975.

Destilleret i verdens største kobberkedel

Der er kun fremstillet 250 flasker af den sjældne whiskey, og det er de absolut sidste dråber fra det gamle destilleri.
Chapter Six er navnet på whiskeyen, som i sin tid blev destilleret i det, der dengang var verdens største kobberkedel – en kedel, der blev kaldt for whisky-verdenens syvende vidunder. I dag er den udstillet i Midleton Very Rare.
Whiskeyen leveres i en mundblæst krystalkaraffel, der har til huse i et skrin af hele seks forskellige træsorter, læder og forgyldning.
Man kan faktisk købe Chapter Six online ved at klikke her. Og hvad skal man så give for hele herligheden – såmænd “bare” 55.000 pund (cirka 480.000 kr.).

annonce