Nyheder

Nyt center for rosévin

I det sydfranske Provence er et nyt forskningscenter for rosévin i støbeskeen...

annonce

Nyt center for rosévin

Del artiklen

Et nyt forskningscenter for rosévin er i støbeskeen, og det skal (selvfølgelig) ligge i verdens mest berømte rosé-region, Provence i Sydfrankrig.
Centret skal opføres i den lille by Vidauban, hvor der faktisk allerede ligger et rosé-center. Men det er fra 1999, alt for lille og slet ikke tidssvarende.
Budgettet for det nye Centre du Rosé er på 5,5 millioner euro (cirka 41 mio. kr.), og før man overhovedet kan gå i gang med byggeriet, skal der udskrives en arkitektkonkurrence.
Det er vinproducentforeningen Vins de Provence samt flere andre lokale instanser, der står bag byggeprojektet.
I det nye center skal der målrettet forskes i, hvordan regionens vinproducenter bedst kan tilpasse sig klimaændringerne, ligesom der skal findes nye og mere bæredygtige måder at fremstille vin på. Centret vil også rumme et vineri til diverse eksperimenter samt en forsøgsvinmark, hvor der skal eksperimenteres med forskellige druesorter.
Desværre bliver Centre du Rosé ikke offentligt tilgængeligt. Så altså ingen café eller butik til de cirka 30 millioner turister, der hvert år besøger Provence.

annonce