Mustafa Aymergen (f. 1962) er født og opvokset i Tyrkiet – i provinsen Çorum, der ligger ca. 300 km nordøst for Ankara. Området er en del af det, der førhen hed Anatolien, og her boede hittitterne, der dyrkede vin allerede for flere tusinde år siden. Det siges da også, at ”vinens vugge” stod i Anatolien.
Mustafa Aymergens bedstefar var vinbonde. Selv tog han en håndværkeruddannelse, og i 1986 flyttede han til Danmark. Her stiftede han familie, og efter en uddannelse som SOSU-assistent har han arbejdet i mere end 25 år for det danske sundhedsvæsen.
Under de hjemlige feriebesøg i Tyrkiet opstod tanken om at give danskerne et bedre kendskab til vinene fra Anatolien – altså tyrkiske vine. Mustafa Aymergens bragte derfor vine med tilbage til Danmark og forærede flaskerne til venner og bekendte. Den tyrkiske vin fik mange rosende ord med på vejen, og i 2014 slog han dørene op for onlinefirmaet Anatolien Vin.
Mustafa Aymergen ønsker at dele sin vinglæde med danskerne under sit motto: ”Fred, brød, kærlighed og vin”.
De fleste danskere har kun et ringe kendskab til tyrkisk vin, selv om mange af vinene har vundet internationale priser. Der findes dog ifølge Mustafa Aymergen også en del dårlige industri-vine, men hos Anatolien Vinimport satses der kun på kvalitets-vine – og sortimentet omfatter både rødvine, hvidvine, roséer og mousserende vine.
På ”online-hylderne” finder man også raki – en anislikør, der minder om græsk ouzo – i flere varianter.
Anatolien Vinimport deltager jævnligt på vinmesser- og festivaler, hvor Mustafa Aymergen sammen med sin hustru serverer smagsprøver og deler ud af deres viden om tyrkisk vin.
Ny Adresse: Anatolien vin, Sintrupvej 2, 8220 Brabrand, tlf.: 28 26 83 57, e-mail: kontakt@anatolienvinimport.dk / kontakt@anatolienvin.dk, https://anatolienvin.dk.
Personligt om personligheden
Navn:
Mustafa Aymergen
Profission:
Vinimportør
Lokation:
Danmark