Louise Pommery (født Jeanne Alexandrine Louise Mélin) (1819-1890) overtog sin afdøde mands lille champagnehus, fik det til at blomstre og endte som en af Frankrigs største erhvervskvinder.
I en alder af 20 år giftede hun sig med Alexandre Pommery, der ejede et lille champagnehus i Reims. Sammen fik de sønnen Louis og datteren Louise.
I 1858, efter 19 års ægteskab, døde hendes mand, og hun valgte – hvilket ikke var helt almindeligt på det tidspunkt – at sætte sig bag roret i champagnehuset. Samtidig frasolgte hun et skrantende uldfirma, som hendes mand ligeledes havde drevet.
Ti år senere købte hun 50 hektar crayères. Det er de underjordiske “kældre”, som romerne i oldtiden udgravede under Reims for at få byggemateriale til de mange bygninger, de opførte. Det er i disse store kalkrige kældre, at champagnehusene i dag opbevarer og modner deres champagner.
Louise Pommery var ikke den første i Reims til at anvende kældrene til champagneflasker, men hun var den første, der købte så kolossalt et underjordisk areal. Hun hyrede et hav af arbejdere til yderligere at udbygge anlægget og fik det fornemt udsmykket med relieffer af billedhuggeren Gustave Navlet.
Rygterne gik om, at hun umuligt kunne have råd til det store kælderanlæg, så for at få dem til at forstumme købte Louise Pommery et kostbart maleri af kunstneren Jean-Francois Millet og donerede det til Louvre-museet i Paris. Det blev der skrevet meget om, og hun fik dermed cementeret sin status som yderst velhavende.
Rusland havde længe været det mest lukrative marked for champagne. Så længe den var sød, vakte den begejstring hos den russiske elite. Det høje sukkerindhold, som champagne havde dengang, var desuden med til at beskytte vinen mod oxidering på den lange rejse til søs.
Men Louise Pommery ville satse på det ekspanderende engelske marked. Hun kunne – hvilket kun få franskmænd kunne dengang – tale flydende engelsk, da hun havde studeret i England.
Men englændernes smag for vin var langt mere tør end russernes, og som den først nogensinde fremstillede Louise Pommery en tør champagne med under 12 gram restsukker – den, vi i dag kalder for “brut” champagne.
Under hendes ejerskab voksede champagnehuset og begyndte at eksportere til stadig flere lande. I dag er Pommery, der ejes af familien Vranken, blandt de største af champagnehusene med en årlig produktion på 5,6 millioner flasker og en eksport til 80 forskellige lande.
I Reims opførte Louise Pommery en gigantisk ejendom i ren engelsk stil. Udover at fungere som vinhus var der også mulighed for at modtage besøgende og vise dem vejen fra druer til færdig champagne. Altså et slags besøgscenter, hvilket var noget nyt dengang.
Louise Pommery gik for at være en hård forretningskvinde, der dog behandlede sine ansatte ordentligt. Hun var således blandt de første firmaejere i Frankrig, der sørgede for økonomisk støtte til syge og pensionerede ansatte.
Ved hendes død i 1890 fulgte 20.000 mennesker hendes begravelsestogt gennem Reims’ gader.
Hendes datter og svigersøn, prins Guy de Polignac, fortsatte med at drive champagnehuset.