Mellem 2010 og 2019 købte kinesiske forretningsfolk og investorer i alt 176 vinslotte i Bordeaux. Det var den gyldne tid, hvor eksporten af vin fra det franske distrikt til det store kinesiske marked lå på 80 millioner flasker årligt. Og den lukrative indtægt ville kinesere med spækkede kreditkort gerne have del i. Så de købte vinslotte og sendte vinen hjem til deres landsmænd.
Der var prestige i at sætte en flaske Bordeaux-vin på bordet, og der var også råd til det. Dengang boomede økonomien i Kina.
Men i de senere år har landet været præget af en opbremsning i den økonomiske vækst, ligesom de kinesiske forbrugere har ændret deres drikkevaner og præferencer. Desuden kan de efterhånden også få et større udvalg af gode vine fremstillet af franske vinmagere, der er ansat hos kinesiske vinhuse.
Alt i alt har det ifølge The Times medført, at eksporten af Bordeaux-vin til Kina er halveret siden 2017 og nu ligger på 40 mio. flasker årligt.
Det har så igen medført et boom af salgsskilte i det franske distrikt, og det er frem for alt de kinesiske ejere, der har travlt med at sælge fra nu, hvor det ikke er helt så lukrativt at sende flasker hjem til det kinesiske marked. Og hvor salget af vin i det hele taget er dalet på verdensplan.

Gennemsnitsprisen er faldet drastisk

Ifølge ejendomsmæglerfirmaet Vineyards Bordeaux sælges slottene ofte for betydeligt mindre, end de blev købt for i sin tid. I år 2000 var gennemsnitsprisen pr. hektar vinmark 55.000 euro (cirka 411.000 kr.) – i dag ligger den på kun 10.000 euro (cirka 75.000 kr.).
Men kineserne har travlt med at få afhændet deres ejendomme – cirka 70% af de slotte, der var til salg i slutningen af 2024, var i kategorien “hastesalg” – og med anmærkning om, at ejendommen havde brug for vedligeholdelse.
En ny skare af yngre kinesiske forretningsfolk er dog ifølge Vineyards Bordeaux så småt begyndt at vise fornyet interesse for Bordeaux-slottene.
De er typisk omkring 40 år gamle og har ofte studeret i udlandet og har derfor større international erfaring end den “gamle garde” af kinesiske ejendomsbesiddere.
De er godt klar over, at salget af vin i sig selv ikke er indbringende nok til at holde vinmarker og slotte ved lige og betale lønninger. Så de har store ideer om at lokke turister til med tilbud om diverse oplevelser i vinmarker, vineri, tilhørende caféer og restauranter osv.