Brevkasse

Kan I ikke fortælle lidt om Drambuie?

Læs om den historiske drik med rødder tilbage til 1700-tallet...

annonce

Kan I ikke fortælle lidt om Drambuie?

Ugens gode spørgsmål.

Del artiklen

Niels Kaspersen spørger, om ikke vi kan fortælle lidt om Drambuie og hvor, man kan købe den i dag. Han gensmagte den for nylig, og nød den i fulde drag – efter at have glemt, at den overhovedet eksisterede. Som han skriver, så er den vist ikke længere så udbredt.
Det er rigtig, at det ikke er helt så almindeligt at drikke denne skotske whiskylikør, som for nogle årtier siden. I 1980’erne hørte man fx ofte restaurantgæster bede om et glas Drambuie med knust is til kaffen, men sådan er det ikke længere.
Likøren er en blanding af skotsk maltwhisky, lynghonning, krydderier og krydderurter – og opskriften er naturligvis hemmelig. Herhjemme kan man blandt andet købe Drambuie hos Juul’s Vin og Spiritus, hvor en flaske koster 279 kr. kr. Og hvis man bliver træt af at drikke likøren ren, kan man forsøge sig med en ”Rusty Nail”, der består af 1 del Drambuie og 2 dele whisky og isterninger, som blandes i et højt glas.

Prinsens egen opskrift

Ifølge legenden har Drambuie rødder helt tilbage til 1746. I dette år flygtede Prince Charles Edward Stuart – Bonnie Prince Charlie – efter et mislykket forsøg på at generobre den britiske trone til den skotske ø Skye. Her fik han husly hos kaptajn John MacKinnon, og da prinsen skulle forlade øen, gav han kaptajnen opskriften på sin egen hjemmelavede hofdrik. Og det var så den, der senere blev sat i produktion og fik navnet Drambuie.
Navnet er afledt af de gæliske ord “dram buidheach”, der betyder ”en drik, der tilfredsstiller”.
Efter i mere end hundrede år at have været i familien MacKinnons eje blev likørmærket solgt til William Grant & Sons i 2014 – der også fremstiller den kendte whisky Glenfiddich.

Har du også et spørgsmål?
Send det til: brevkasse@vinavisen.dk

Seneste brevkassesvar