annonce
Vega Sicilias første spanske hvidvin
- 7 november, 2026
- AfMariette Tiedemann
- Se alleNyheder

Den spanske vinproducent Vega Sicilia er berømt for sine rødvine fra Ribera del Duero. Også i de spanske distrikter Toro og Rioja fremstiller producenten rødvine. Kun i Tokaj i Ungarn, hvor Vega Sicilia ejer vinhuset Oremus, fremstilles der hvidvin.
Men for nylig præsenterede Vega Sicilia sin første spansk-producerede hvidvin. Navnet på vinen er Deiva, og den er fremstillet i appellationen Rías Baixas i Galicien, der netop er kendt for sine hvidvine. Her investerede Vega Sicilia 5 millioner euro (cirka 37 mio. kr.) i 24 hektar vinmarker i 2018. Yderligere 15 mio. euro (cirka 112 mio. kr.) blev brugt til opførelsen af en supermoderne vineri i den galiciske kommune Crecente.
Endnu en hvidvin i støbeskeen
Det nye vineri har kapacitet til at fremstille cirka 800.000 flasker vin. Der er dog indtil videre kun lavet 33.000 flasker af Deiva – der forventes at lande på de spanske forretningshylder til februar næste år. Prisen bliver 40 euro (cirka 300 kr.).
Endnu en hvidvin, en prestige cuvée, med navnet Arnela, følger snart trop i en årgang 2023.
Stadig flere spanske vinproducenter fra traditionelle rødvins-appellationer køber ligesom Vega Sicilia vinmarker op i Galicien for at fremstille hvidvin.
annonce











