For et år siden nævnte vi, at Toscanas måske mest traditionelle rødvins-appellation, Chianti, har fået myndighedernes blå stempel til fremstilling af rosévin. Nu er alt på plads til produktionen og markedsføringen af vinen.
Rosévinen får ligesom rødvinen den højeste appellations-betegnelse i Italien på etiketten, DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita). Også Chiantis mange under-appellationer må figurere på flaskerne.
Alkoholindholdet skal være på mindst 9%, og indholdet af Chiantis (og Toscanas) store blå drue, Sangiovese, må ikke være under 60%.
Den resterende del af vinen skal være på de druer, som er godkendt til dyrkning i Toscana. Det vil sige lokale druer som Canaiolo og Ciliegiolo samt de internationale druer Merlot, Syrah, Cabernet Sauvignon og Chardonnay.
Den første rosévin fra Chianti bliver årgang 2026. 

Ingen rosé på “bastflaske”

Der er dog to forbud for den nye rosé. Producenterne må ikke anvende governo all’uso metoden. Det er en gammel toskansk metode, hvor den gærende druemost tilsættes delvist tørrede druer.
Og så må rosévinen ikke tappes på “bastflasken”. Det er den traditionelle buttede Chianti-flaske, der er omvundet med halm eller bast. Den flaske er forbeholdt appellationens rødvin – basta!

Fra 70 til 60% Sangiovese

I samme åndedrag som rosévinen indfører Chianti også ændringer, når det gælder rødvinen. Hidtil har vinen skullet indeholde mindst 70% Sangiovese. Den grænse er nu sat ned til 60% – hvilket giver producenterne friere tøjler, når det gælder brugen af andre druer. 
Det kan selvsagt ændre ved den smagsprofil, som Chiantis rødvine er kendt for. Sangiovese giver vinene en helt særlig bæraroma og en karakteristisk syre, der gør dem meget velegnede til mad.
Og så har myndighederne godkendt endnu en geografisk underzone inden for Chianti DOCG, og det er Terre di Vinci.