Jonas Tofterup (f. 1985) har – inspireret af sin familie – drømt om at arbejde i vinbranchen, siden han var 11 år gammel. Efter sin studentereksamen i 2005 deltog han i vinhøsten hos den spanske vingård Bodegas Castaño i Yecla for at sikre sig, at vinens verden nu også var noget for ham. Og det var den!
Efterfølgende læste Jonas Tofterup til bachelor i fødevarevidenskab på det biovidenskabelige fakultet i København. Under studierne arbejdede han sideløbende på Dansk Vincenter i Avedøre, hvilket gav ham den praktiske erfaring. I 2010 blev han optaget på den internationale Erasmus Mundus kandidatuddannelse, Vinifera Euromaster – en uddannelse, der foregår på universiteterne i Montpellier, Bordeaux, Geisenheim og Stellenbosch.
Mens han studerede, arbejdede han hos bag-in-box firmaet Globus Wine, vinhusene Bernhard Huber og George Breuer og det store sydafrikanske vin- og spiritusfirma Distell.
Efter afsluttet eksamen i 2012 blev Jonas Tofterup ansat hos det spanske vinhus Hammeken Cellars. Her var han den koordinerende ønolog i det nordlige Spanien og ansvarlig for vinproduktionen hos tolv vingårde i ti forskellige vinområder. Derudover deltog han i vinhusets joint venture projekt i det chilenske Maule Valley.
I 2015 tog han en ny udfordring op i den kommercielle del af vinbranchen. Han blev tilbudt en stilling som eksport manager i Europa for det anerkendte chilenske vinhus, Valdivieso, hvis vine i dag er på det danske marked.
Udover uddannelsen som ønolog er Jonas Tofterup i 2019 blevet Danmarks første Master of Wine.
Siden 2018 har han desuden været fast vinmager hos Frederiksdal Kirsebær på Lolland, og sidste nye jobfunktion er ekstern vinkonsulent hos ALDI.
Fritiden går med blindsmagninger og cykling samt madlavning og lange gåture med hans spanske hustru, Beatriz.
Adresse: Avda. Libertad 4, 29631 Arroyo de la Miel (Malaga), Spanien, tlf.: (+34) 620 917 504, jtofterup@gmail.com.
Personligt om personligheden
Navn:
Jonas Tofterup
Profission:
Vinproducent
Lokation:
Spanien