annonce

Når druemosten gærer til vin, slipper der CO2 (kuldioxid) ud i atmosfæren – hvilket jo som bekendt ikke er af det gode.
Samtidig køber vinhusene CO2 – og i sjældne tilfælde andre gasarter – til konservering af mosten eller de færdige vine.
Nu har det anerkendte spanske vinhus Familia Torres sammen med det catalanske firma Orchestra Scientific udviklet en metode til at indfange den CO2, den gærende vin producerer.
Metoden har ifølge Wine-Searcher været anvendt i Torres’ vinhus Pacs del Penedès uden for Barcelona, og den indfangne kuldioxid er med succes blevet genanvendt i vinproduktionen. Som det er nu, dækker vinhusets “egen” CO2 halvdelen af dets forbrug – resten må stadig købes fra gasindustrien eller den kemiske industri.
Håbet er, at metoden vil blive udbredt til flere vinhuse, der så enten selv kan genanvende kuldioxiden eller måske videresælge den.
Man kan læse mere om projektet ved at klikke her.




annonce