Nyheder

Endegyldigt slut for Newton Vineyard

Håbet om at genopbygge det historiske vinhus er nu omsider slukket…

annonce

Endegyldigt slut for Newton Vineyard

Del artiklen

Et af Napa Valleys ikoniske vinhuse, Newton Vineyard, er endegyldig fortid. Det har dets nuværende ejer, den franske luksuskoncern LVMH, meddelt.
Vinhuset blev grundlagt af engelske Peter Newton i 1977, og ud over vine, der er kendt verden over (og også sælges i Danmark), var vinhuset også et trækplaster for vinturister. Her var smagerum og overnatningsmuligheder samt en fornem park i engelsk stil.
Når vi skriver i datid, er det fordi Newton Vineyard brændte ned til grunden under den alt ødelæggende Glass Fire naturbrand, der hærgede det nordlige Californien i 2020. I alt brændte 27.000 hektar land og 1555 bygninger – heriblandt flere vinhuse.
Medarbejderne hos Newton Vineyard havde efter branden planer om at genopbygge vinhuset, og har i de sidste fire år fremstillet vin under mærket Newton Vineyard andet steds. Dog har det været på druer fra kun 2 af de i alt 30 hektar vinmarker, der engang hørte til vinhuset. Resten af vinstokkene gik til i ildebranden.
LVMH har gennem årene brugt det, der svarer til cirka 71 millioner kr., på at renovere vinhuset og omlægge vinmarkerne til økologi.

annonce