Det er gået ret stærkt for den engelske vinindustri, der i dag må siges at være ganske veletableret. Stadig flere vingårde er blevet overtaget af anden generation eller nye ejere, når første hold har ladet sig pensionere.
Det går også rigtig godt med ekspansionen på stort set alle områder. Ifølge vinproducentforeningen WineGB rundede antallet af britiske vinhuse i 2025 for første gang 1000 styk og landets vinmarksarealet er vokset med 123% over det sidste årti. Eksporten af vin tog endnu et nøk opad og er steget med hele 35% i løbet af de sidste 5 år.
Sidste år bød også på en usædvanlig god druehøst, når det gjaldt såvel mængde som kvalitet, efter en meget lang, tør og solrig sommer. I alt blev der høstet druer nok til omkring 16 millioner flasker.

Kan lide frisk, moden frugt

Men i kølvandet på al succesen følger også nogle af de problemer, som endnu mere etablerede vinlande længe har måttet bokse med.
Den engelske vinindustri har indtil for relativt nylig været fri for diverse insekter, der kan gøre et alvorligt indhug i høstmængden. Men for få år siden blev den invasive art pletvingefrugtfluen (Drosophila Suzukii) spottet i de engelske vinmarker, og siden da er den blevet et stadig større problem.
Den kun 3 mm lange flue, der har sin oprindelse i Sydøstasien, minder til forveksling om en almindelig bananflue – dog har hanfluen en mørk plet på hver vinge. Og så adskiller den sig fra sin artsfælle på ét vigtigt – og meget irriterende – punkt. 
Hvor den almindelige bananflue kun lægger æg i overmoden og allerede beskadiget frugt, så laver “pletvinge-udgaven” selv huller i sunde, friske, modne frugter – og det er her, fluerne kan volde store problemer for vinproducenterne.

En plage i de danske vinmarker

Også herhjemme, hvor vinindustrien har vundet godt fodfæste, og stadig flere vingårde slår dørene op, giver pletvingefrugtfluen i stigende grad problemer.
Året var 2014, da den blev opdaget i Danmark, og siden da er det gået stærkt med udbredelsen.
I 2023 viste fluen for alvor tænder i de danske vinmarker, hvor den gjorde et større indhug i høstmængden.
Det er ikke mindst i varme og fugtige somre og efter særligt milde vintre, at fluens udbredelse – og dermed skader – er størst. Og den slags vejrlig bliver jo stadig mere hyppigt på grund af den globale opvarmning.
Pletvingefrugtfluen overvintrer i frostfrie omgivelser (så risikoen for årgang 2026 bliver nok begrænset…), og den kan udvikle 8 til 10 generationer i løbet af et år.
Og en enkelt hunflue er i stand til at lægge hele 600 æg over nogle få uger. Når æggene klækkes, begynder larverne at spise af druekødet.
Ifølge Vinavl.dk er der dog en række tiltag, der kan minimere angreb fra fluen.
Fx bør man tynde ud i vinstokkenes løv, så der kommer lys og sol til drueklaserne.
Vegetation mellem vinstokkene skal holdes kort, så luftfugtigheden reduceres, og så kan man begrænse fluens æglægning betydeligt ved at sprøjte vinstokkene med kaolin (en hvid lerart). Så der er altså hjælp at hente og håb forude, når det gælder om at holde den lille flues angreb i skak.