Folk og vin

Annette Roesbjerg

Med en livslang interesse for vin og en uddannelse som sommelier er Annette Roesbjerg i dag en ivrig arrangør af vinsmagninger - ofte specielt for kvinder.

Annette Roesbjerg

Del artiklen

Annette Roesbjerg (f. 1967) er udannet sommelier. Interessen for vin har været livslang og startede for alvor i forbindelse med, at hendes far havde en restaurant, hvor hun hjalp med udvælgelsen af restaurantens vine.
Senere deltog hun i diverse vinsmagninger for at udvide sin viden. Her var der sjældent kvinder tilstede, hvilket kunne undre, da kvinder jo er mindst lige så glade for vin som mænd.
Annette Roesbjerg besluttede sig for at uddanne sig inden for vin og tog en uddannelse som sommelier hos Vinakademiet. Uddannelsen tog hun udelukkende ud fra sin store interesse for vin og bruger den ikke i sit arbejde. Ud over vinuddannelsen har hun en HDA i afsætning, og har i mange år arbejdet som marketingchef.
I 2012 udgav hun bogen “Kend din Vin, Kvinde” sammen med Nana Wad.
– Vi kvinder drikker meget gerne vin – men samtidig bilder vi os ind, at vi overhovedet ikke ved noget om vin”, fastslår Annette Roesbjerg. – Men man behøver ikke at være sommelier-uddannet for at kende sin egen vinsmag. Og det er netop temaet i bogen.
Ud over bogen har hun også skrevet om vin i blandt andet Le Creusets kogebog ”Middelhavets køkken”, ligesom hun flere gange har været hentet ind af radiokanalen P3 for at fortælle om vin.
I fritiden afholder Annette Roesbjerg selv vinsmagninger – ofte specielt for kvinder.
Når muligheden byder sig, dyrker hun rejselivet, og hun tager gerne på vinrejser. Flere gange på cykeltur i Champagne og Bourgogne.
Adresse: Tlf.: 42 12 71 21, e-mail: annette@roesbjerg.dk.

Personligt om personligheden

Navn:

Annette Roesbjerg

Profission:

Vinformidler

Lokation:

Danmark