Nyheder

Prøv champagne-kuren

Hvis du kæmper med et par kilo for meget, så lyder denne kur ret behagelig…

annonce

Prøv champagne-kuren

Del artiklen

Der er rigtig mange, der stadig kæmper med et par overflødige kilo efter julemaden i december.
I forsøget på at komme dem til livs bliver ribbenstegen byttet ud med råkost, lænestolen med løbeture og vinen med vand. Men man kan jo også kaste sig over champagne-kuren – hvilket vel egentlig lyder ret tiltalende 🙂
Ophavskvinden til kuren er den amerikanske journalist og forfatter Cara Alwill Layba. Hun har efter eget udsagn altid kæmpet med overflødige kilo og har prøvet et hav af kure uden resultat, indtil en ven opfordrede hende til bare at spise almindeligt, men sundt – og drikke to glas champagne til maden hver dag. Det hjalp.

Maden glider lettere ned

Og man kan faktisk godt forestille sig, at champagne-kuren virker. For det første indeholder champagne færre kalorier end almindelig vin. For det andet glider en måske lidt spartansk mad lettere ned med et glas champagne, hvorved det bliver lettere at klare en omlægning af kosten.
Cara Alwill Layba har endda skrevet en bog om kuren, “The Champagne Diet:
Eat, Drink and Celebrate Your Way to a Healthy Mind and Body!”. Den kan købes hos Amazon.com.

En kur for stjerner

Egentlig er der tale om en ny udgave af en meget gammel kur. I 1930’erne gik mange kvindelige Hollywood-stjerner på den såkaldte ”Hollywood Star Diet” – en kur, der bestod af champagne og ananas.
Der er ingen tvivl om, at også Cara Alwill Laybas champagne-kur frem for alt henvender sig til kvinder. Men derfor kan mændene vel også godt hoppe med på champagne-vognen …
Det lyder jo som en noget dyr kur. Men mon ikke enhver mousserende vin kan gøre tricket…

annonce