annonce

Peter Yealands er sovet ind i en alder af 76 år, og New Zealand har dermed mistet en af sine store vinpionerer. Han var nemlig ikke kun en af landets mest anerkendte og respekterede vinproducenter – han var også en foregangsmand for økologisk og bæredygtig vinproduktion i New Zealand.
Peter Yealands var kendt for at plante vinstokke i områder, som ingen andre ville røre ved – områder, der var dømt ude, fordi de var for våde eller skyggefulde. Men han formåede at få jorden til at blomstre og skabe Sauvignon Blanc-vine af topkvalitet.
Hans livslange projekt var Yealands Estate Winery, der slog dørene op i 2008, og hvor der for alvor blev sat fokus på bæredygtigheden.
Peter Yelands, der trak sig tilbage i 2018, efterlader sin hustru, to børn og tre søskende.




annonce