Brevkasse

Hvem opfandt Aperol?

Læs vores svar, der handler om to italienske brødre...

annonce

Hvem opfandt Aperol?

Ugens gode spørgsmål.

Del artiklen

Bente Sivertsen vil gerne vide, hvem der opfandt Aperol.
Det gjorde to italienske brødre, Luigi og Silvio Barbieri. De boede i den norditalienske by Padua, og de præsenterede deres opfindelse på en industriudstilling i byen i 1919. Her blev den vel modtaget, men den blev først en rigtig succes efter anden verdenskrig.
Brødrenes idé var at skabe en opsigtsvækkende ny drik, og naturligvis skete det efter en superhemmelig opskrift på sød-bitre appelsinskaller, mandarin, ensian, rabarber og kinatræ.
De påstod dog ikke, at de havde opskriften fra en tante til en middelalderlig alkymist.

Opskriften på en forfriskende Aperol Spritz

Aperol er siden 2003 blevet fremstillet af Campari Group, og på mange måder minder den om Campari – samme farve, blot lidt mørkere, næsten samme duft og smag og samme indhold af sukker. Men Aperol har kun 11% alkohol, mens Campari har 25%.
For god ordens skyld bringer vi lige den italienske opskrift på den dejlige og forfriskende sundowner Aperol Spritz: 3 dele tør, mousserende vin, fx Prosecco, 2 dele Aperol og 1 del mineralvand med brus. Dertil isterninger og en halv appelsinskive.

Har du også et spørgsmål?
Send det til: brevkasse@vinavisen.dk

Seneste brevkassesvar