Nyheder

Højeste hammerslag for en flaske cognac

En meget fornem flaske cognac fra huset Delamain opnåede et rekord stort hammerslag...

annonce

Højeste hammerslag for en flaske cognac

Del artiklen

Den 25. oktober nævnte vi, at cognachuset Delamain i anledning af sit 200 års jubilæum har lanceret en ganske særlig cognac, L’Edition Rare du Bicentenaire.
Cognacen er en forening af fem forskellige eaux-de-vie’er, hvoraf den ældste har ligget og modnet i cognachusets kælder siden 1947.
Ud over 200 eksemplarer af cognacen i 75 cl’s flasker til 6000 euro (cirka 45.000 kr.) stykket, blev der også kreeret en enkelt 10 liters flaske. Den blev sat til salg hos auktionshuset Bonhams, hvor den fik en mindste vurdering på 100.000 euro (cirka 746.000 kr.).

Et fornemt kunstværk

Det var ikke kun indholdet, der fik vurderingen i vejret – flasken var nemlig omkranset af et fornemt kunstværk skabt af 245 forgyldte metaldele, der er loddet sammen.
Den store flaske opnåede ikke helt mindste vurderingen, men nåede dog op på gigantiske 93.000 euro (cirka 700.000 kr.), hvilket er verdensrekord for en flaske cognac solgt i 2024.
Med hammerslaget følger også en 70 cl’s udgave af cognacen samt et 2-dages ophold hos Delamain i Cognac sammen med tre gæster.

Der drikkes champagne og spises østers i lange baner i maleriet "Le Déjeuner d'huîtres" af Jean-Francois de Troy fra 1735.

Champagne og østers er ren umami!

28. december 2024
La Rencontre fra Château la Piolette.

Bordeaux-vin tilsat rom

28. december 2024
Mousserende vin bliver en del af appellationen

Mousserende vin bliver en del af appellationen

11. december 2024
Et billede fra den nye dokumentarfilm om Jumillas gamle vinstokke.

Jumilla ramt af langvarig tørke

1. november 2024
En forårsdag i Lauduns smukke vinlandskab.

Ny cru i Rhône

7. oktober 2024
Fra videoen på TikTok, hvor flasker med Petrus bruges til den spanske drik sangria.

Sangria lavet med Petrus!

7. oktober 2024

annonce